Studie-pc'en er den mest alsidige bærbare pc. Den skal have en god balance mellem pris, mobilitet og den forventede levetid. Det vil sige, at det skal være en pc, der kan bruges gennem fem års studier, men samtidig skal investeringen tage hensyn til pengepungen. I første omgang betyder det, at det bliver en pc med meget få muligheder for spil. Til gengæld vil den stadig have nok muskler til grafikbehandling og video.
Jeg har set på tre tilbud fra forskellige leverandører. I alle tre tilfælde har jeg fravalgt ekstra software som antivirus og Microsoft Office. Til gengæld har jeg opgraderet hukommelsen til 2 gigabyte og styresystemet til Windows Vista Home Premium. Samtidig har jeg fravalgt ældre processorer som Pentium og Sempron, fordi der er en gevinst at hente ved at investere et par hundrede kroner mere i en nyere generation af processorer, ikke mindst på strømforbruget.
Alle systemerne har indbygget trådløst netværk og lydkort.
Jeg har også valgt relativt små harddiske på maksimalt 160 GB. Merprisen for en større disk giver lige nu ikke en stor nok fordel i forhold til at investere i en ekstern harddisk til backup af eksempelvis digitalfotos.
Bemærk at jeg ikke har testet de konkrete systemer eller nødvendigvis har fundet den laveste pris. Til gengæld er det alle tre systemer, som jeg ville være tryg ved at købe.
Dell Inspiron 1520
Det er svært at komme uden om Dell, som ganske vist er overhalet af Hewlett-Packard på pc-markedet, men som længe har været en favorit blandt de prisbevidste studerende. Jeg sammensatte den 27. december denne Dell Inspiron 1520 til en samlet pris på 6.590 kr.:
Processor: Intel Core 2 Duo 1,5 GHz
Styresystem: Windows Vista Home Premium DK
Hukommelse: 2 GB DDR2 667 MHz
Skærm: 15,4" Truelife 1280x800
Harddisk: 160 GB SATA
Grafikkort: Intel X3100
HP Pavillion dv6650eo
Hewlett-Packard er verdens største pc-producent og har to produktserier, som er interessante som studie-pc'er: Compaq og Pavillion, hvor Compaq typisk er den billigste. For at sprede feltet lidt ud har jeg set på en HP Pavillion til 7.595 kr. hos webbutikken SHG.dk:
Processor: AMD Turion X2 2,0 GHz
Styresystem: Windows Vista Home Premium DK
Hukommelse: 2 GB DDR2
Skærm: 15,4" WXGA Brightview 1280x800
Harddisk: 160 GB SATA
Grafikkort: Nvidia GeForce 8400 GS
Andet: Indbygget læser til hukommelseskort
Acer TravelMate 4520-402G16Mi
Acer er måske mindre kendt end Dell og HP, men selskabet er især populært hos prisbevidste forbrugere. Du får meget for pengene hos Acer, men til gengæld er der brugt mindre energi på designsiden. Men efter tre års studier ser selv den mest tjekkede Apple-pc klodset ud, så det bør ikke være en begrænsning. Jeg fandt en model til 4.942 kr. hos webbutikken PRC-Data (prcdata.dk):
Processor: AMD Turion X2 1,9 GHz
Styresystem: Windows Vista Home Premium DK
Hukommelse: 2 GB DDR2
Skærm: 14,1" WXGA 1280x800
Harddisk: 160 GB SATA
Grafikkort: ATI Radeon X1250
Andet: Indbygget kortlæser
Hvilken er bedst?
Alle tre pc'er er på papiret glimrende systemer. Andre producenter som Asus og Fujitsu-Siemens har tilsvarende systemer, og hvis budgettet tillader det, så finder man også gode tilbud hos Lenovo, Apple og Toshiba uden at komme på glatis. De tre systemer, jeg her har trukket frem, er imidlertid en god rettesnor for, hvad man skal gå efter lige nu, hvis man vil købe en bærbar studie-pc. Vil man bruge flere penge, så vil jeg anbefale, at man bruger dem på:
1) Mere software (antivirus, Microsoft Office)
2) Lavere vægt
3) Større harddisk
4) Bedre skærm
5) Bedre grafikkort
6) Større processor
torsdag den 27. december 2007
mandag den 3. december 2007
Spar kabler med en kortlæser
I mit arbejde som journalist og som ivrig fritidsfotograf med flere digitalkameraer i huset, så har jeg opdaget et virkelig tidsbesparende redskab, som er installeret i min bærbare pc. Den universelle hukommelseskortlæser.
Den betyder nemlig, at jeg ikke skal koble mine kameraer til pc'en med USB-kabler, men blot kan tage hukommelseskortet ud og kopiere filerne direkte over på min pc. Med gratis software som Googles Picasa eller Adobe Photo Album Starter Edition behøver jeg endda ikke at skulle installere drivere og anden medfølgende software til mine kamaraer.
Så jeg vil råde enhver til at sørge for at vælge en pc - både bærbar og stationær - som har en kortlæser. Det er langt lettere end at have flere forskellige størrelser af USB-kabler inden for rækkevidde og have installeret alle drivere til kameraerne.
Det har betydet, at jeg nu får lagt digitalfotos ind på pc'en stort set med det samme, efter jeg har taget billederne. Den eneste type hukommelseskort, som min kortlæser ikke tager, er Compact Flash, så du skal være opmærksom på, at den kortlæser, man vælger, kan tage den samme type kort, som dit digitalkamera bruger.
Den betyder nemlig, at jeg ikke skal koble mine kameraer til pc'en med USB-kabler, men blot kan tage hukommelseskortet ud og kopiere filerne direkte over på min pc. Med gratis software som Googles Picasa eller Adobe Photo Album Starter Edition behøver jeg endda ikke at skulle installere drivere og anden medfølgende software til mine kamaraer.
Så jeg vil råde enhver til at sørge for at vælge en pc - både bærbar og stationær - som har en kortlæser. Det er langt lettere end at have flere forskellige størrelser af USB-kabler inden for rækkevidde og have installeret alle drivere til kameraerne.
Det har betydet, at jeg nu får lagt digitalfotos ind på pc'en stort set med det samme, efter jeg har taget billederne. Den eneste type hukommelseskort, som min kortlæser ikke tager, er Compact Flash, så du skal være opmærksom på, at den kortlæser, man vælger, kan tage den samme type kort, som dit digitalkamera bruger.
tirsdag den 27. november 2007
Grafikchip på bundkortet
De fleste nye bundkort eller motherboards har i dag en integreret grafikprocessor, som kan opfylde de fleste behov, men der er nogle faldgruber, man skal være opmærksom på.
Delt hukommelse: Både i bærbare pc'er og i stationære pc'er med såkaldt onboard grafikkort deler grafikkortet hukommelse med det øvrige system. En bærbar pc med 1 gigabyte hukommelse vil således som regel afsætte mellem 64 og 128 megabyte af den samlede hukommelse til grafikkortet. Det samme gælder for stationære pc'er med onboard grafik. Jo kraftigere den integrerede grafikprocessor er, jo mere vil den bruge af den samlede hukommelse. Det skal man især være opmærksom på, hvis man har software med minimumskrav til hukommelsen.
Ydelsen: Grafikprocessorer er noget af det vanskeligste at gennemskue. Selvom Nvidias 8800 processor er hurtig, er en 6800GTS så langsommere end en 7200SE? Ofte vil meget endda afhænge af præcis hvilken version der er tale om. Det gælder især for integrerede grafikprocessorer. Som tommelfingerregel kan man regne med, at onboard grafik er væsentligt neddroslet i forhold til selvstændige grafikkort. Selvom chippen tilhører samme familie som et kraftigt grafikkort, så vil ydelsen være mindre, men til gengæld vil chippen understøtte de samme teknologier.
Der findes kraftige onboardchip, men til en stationær spilpc vil man som regel få mest ud af et indstikskort.
Opgradering: Du kan ikke opgradere et grafikkort, der sidder på bundkortet. Hvis din pc lever 3 år, så kan du godt regne med, at den integrerede grafikchip er forældet i forhold til spil til den tid. For mange brugere betyder det ingenting, men er du blevet hooked på The Sims, så vil du opleve problemer med de nyeste udvidelsespakker, når din grafikprocessor sakker agterud. Med en stationær pc vil det kunne løses ved at installere et selvstændigt grafikkort. Efter blot to år vil selv et billigt grafikkort kunne give en mærkbar kraftig forbedring af ydelsen i forhold til den onboardchip, der fulgte med pc'en.
Video: Onboardchip kan i dag håndtere dvd-formatet uden problemer. Du skal dog være opmærksom på, at du med en onboardchip ikke altid kan få den bedste afspilning af nyere højløsningsformater, fordi de kræver særlige kredsløb på chippen. Bruger du derfor pc'en som videoafspiller kan det derfor være nødvendigt at opgradere til et andet grafikkort, hvis du vil afspille video i visse nye formater.
Delt hukommelse: Både i bærbare pc'er og i stationære pc'er med såkaldt onboard grafikkort deler grafikkortet hukommelse med det øvrige system. En bærbar pc med 1 gigabyte hukommelse vil således som regel afsætte mellem 64 og 128 megabyte af den samlede hukommelse til grafikkortet. Det samme gælder for stationære pc'er med onboard grafik. Jo kraftigere den integrerede grafikprocessor er, jo mere vil den bruge af den samlede hukommelse. Det skal man især være opmærksom på, hvis man har software med minimumskrav til hukommelsen.
Ydelsen: Grafikprocessorer er noget af det vanskeligste at gennemskue. Selvom Nvidias 8800 processor er hurtig, er en 6800GTS så langsommere end en 7200SE? Ofte vil meget endda afhænge af præcis hvilken version der er tale om. Det gælder især for integrerede grafikprocessorer. Som tommelfingerregel kan man regne med, at onboard grafik er væsentligt neddroslet i forhold til selvstændige grafikkort. Selvom chippen tilhører samme familie som et kraftigt grafikkort, så vil ydelsen være mindre, men til gengæld vil chippen understøtte de samme teknologier.
Der findes kraftige onboardchip, men til en stationær spilpc vil man som regel få mest ud af et indstikskort.
Opgradering: Du kan ikke opgradere et grafikkort, der sidder på bundkortet. Hvis din pc lever 3 år, så kan du godt regne med, at den integrerede grafikchip er forældet i forhold til spil til den tid. For mange brugere betyder det ingenting, men er du blevet hooked på The Sims, så vil du opleve problemer med de nyeste udvidelsespakker, når din grafikprocessor sakker agterud. Med en stationær pc vil det kunne løses ved at installere et selvstændigt grafikkort. Efter blot to år vil selv et billigt grafikkort kunne give en mærkbar kraftig forbedring af ydelsen i forhold til den onboardchip, der fulgte med pc'en.
Video: Onboardchip kan i dag håndtere dvd-formatet uden problemer. Du skal dog være opmærksom på, at du med en onboardchip ikke altid kan få den bedste afspilning af nyere højløsningsformater, fordi de kræver særlige kredsløb på chippen. Bruger du derfor pc'en som videoafspiller kan det derfor være nødvendigt at opgradere til et andet grafikkort, hvis du vil afspille video i visse nye formater.
Software: Hvad betyder OEM og Retail?
Software til en ny pc kan let koste det samme som hardwaren - i hvert fald hvis man ser på listepriserne. Der kan imidlertid være genveje til at spare mange penge, hvis man er villig til at undvære support fra leverandøren.
Kommerciel software sælges typisk i tre versioner: Retail, Upgrade og OEM.
Retail: Hyldevaren, som du finder i dit lokale elektronikvarehus. Softwaren leveres i en fin æske og med en manual. De seneste år er manualen skrumpet fra en komplet instruktionsbog til en udvidet installationsvejledning, så det er ikke dén, man betaler ekstra for. Retail-versioner er typisk op mod dobbelt så dyre som OEM-versionerne. Det skyldes, at man med Retail-versionen normalt har krav på at få support direkte fra softwareproducenten.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at denne support ofte har en række begrænsninger, så man ikke skal forvente blot at kunne ringe til en gratis hotline, hver gang der er noget, man ikke kan finde ud af i programmet.
Upgrade: Forudsætter, at du har en gyldig licens til en ældre version af softwaren. Det kan eksempelvis være, at du har Windows XP og vil opgradere til Windows Vista. Man skal være opmærksom på, at der kan være begrænsninger på, hvilke ældre versioner der giver lov til at opgradere. Ofte vil det kun være den forrige version, der er gyldig. Har man således købt et program for 10 år siden, skal man ikke forvente at kunne bruge en Upgrade-version med den originale licens.
Det er ikke nødvendigt at købe Upgrade-versionen, hvis man vil opgradere. Retail-versionen giver som regel også mulighed for at installere den nye version som en opgradering, men med den nye licens. Ofte er Upgrade-versionen dog væsentligt billigere end Retail.
OEM: Står for Original Equipment Manufacturer, som er en betegnelse for hardwareproducenter. Softwaren er den samme som i Retail-udgaven, selvom der i visse tilfælde kan mangle forskelligt tilbehør såsom cd-rommer med cliparts eller ekstra sprogpakker. Forskellen ligger i licensbetingelserne. Med OEM-versionen ligger ansvaret for support hos den hardwareleverandør, som installerer softwaren. Køber du således en OEM-version og installerer den på din pc, så er du selv ansvarlig for support. Der følger som regel ingen manualer med OEM-versionen.
OEM-versioner er som regel betydeligt billigere end Retail, og mange vælger derfor at købe dem. Det er ikke al software, der kan købes i OEM-versioner, men både Microsoft Office og Windows sælges ofte i disse versioner. Du kan ikke købe OEM-versioner i detailhandlen, men de sælges fra de fleste etablerede internetbutikker. Licensen er beregnet til hardwareproducenter. Derfor vil forhandleren ofte sælge OEM-versionen sammen med et stykke hardware. Det kan være en mus, en harddisk eller et kabel til nogle få kroner. Prisen er ikke afgørende, da det blot er et spørgsmål om at opfylde kravene til distribution af licensen.
Kommerciel software sælges typisk i tre versioner: Retail, Upgrade og OEM.
Retail: Hyldevaren, som du finder i dit lokale elektronikvarehus. Softwaren leveres i en fin æske og med en manual. De seneste år er manualen skrumpet fra en komplet instruktionsbog til en udvidet installationsvejledning, så det er ikke dén, man betaler ekstra for. Retail-versioner er typisk op mod dobbelt så dyre som OEM-versionerne. Det skyldes, at man med Retail-versionen normalt har krav på at få support direkte fra softwareproducenten.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at denne support ofte har en række begrænsninger, så man ikke skal forvente blot at kunne ringe til en gratis hotline, hver gang der er noget, man ikke kan finde ud af i programmet.
Upgrade: Forudsætter, at du har en gyldig licens til en ældre version af softwaren. Det kan eksempelvis være, at du har Windows XP og vil opgradere til Windows Vista. Man skal være opmærksom på, at der kan være begrænsninger på, hvilke ældre versioner der giver lov til at opgradere. Ofte vil det kun være den forrige version, der er gyldig. Har man således købt et program for 10 år siden, skal man ikke forvente at kunne bruge en Upgrade-version med den originale licens.
Det er ikke nødvendigt at købe Upgrade-versionen, hvis man vil opgradere. Retail-versionen giver som regel også mulighed for at installere den nye version som en opgradering, men med den nye licens. Ofte er Upgrade-versionen dog væsentligt billigere end Retail.
OEM: Står for Original Equipment Manufacturer, som er en betegnelse for hardwareproducenter. Softwaren er den samme som i Retail-udgaven, selvom der i visse tilfælde kan mangle forskelligt tilbehør såsom cd-rommer med cliparts eller ekstra sprogpakker. Forskellen ligger i licensbetingelserne. Med OEM-versionen ligger ansvaret for support hos den hardwareleverandør, som installerer softwaren. Køber du således en OEM-version og installerer den på din pc, så er du selv ansvarlig for support. Der følger som regel ingen manualer med OEM-versionen.
OEM-versioner er som regel betydeligt billigere end Retail, og mange vælger derfor at købe dem. Det er ikke al software, der kan købes i OEM-versioner, men både Microsoft Office og Windows sælges ofte i disse versioner. Du kan ikke købe OEM-versioner i detailhandlen, men de sælges fra de fleste etablerede internetbutikker. Licensen er beregnet til hardwareproducenter. Derfor vil forhandleren ofte sælge OEM-versionen sammen med et stykke hardware. Det kan være en mus, en harddisk eller et kabel til nogle få kroner. Prisen er ikke afgørende, da det blot er et spørgsmål om at opfylde kravene til distribution af licensen.
torsdag den 19. juli 2007
Support: Venner og bekendte
Når der kommer sne på skærmen på tv'et, tilkalder de fleste en tv-reparatør. Hvis elkomfuret har problemer med at holde den korrekte temperatur, køber de fleste et nyt.
Men når pc'en beslutter sig for at strejke, så har vi som pc-ejere langt sværere ved at acceptere, at vi måske skal have penge op af lommen. Derfor prøver vi enten selv at løse problemet eller tilkalder vores pc-kyndige ven, bekendte eller familiemedlem.
Ofte er personen udpeget som "pc-ekspert" alene på baggrund af at være den, der først fik en e-mailadresse i bekendtskabskredsen, eller fordi personen egenhændigt har installeret et nyt 3D-grafikkort i sin egen pc.
Jeg har selv svedt mange sene timer over venner og families drilske pc'er - og ofte uden at nå til en løsning. Flere gange har det været et spørgsmål om på den mest diplomatiske måde at fortælle pc'ens ejer, at det nok er på tide at trække stikket ud og finde en ny pc.
Venner og bekendte kan være en god og billig måde at få løst problemerne på. Men gør dig selv den tjeneste at tilbyde noget til gengæld. Hvis du bad samme venner om at hjælpe dig med at bære dit flyttelæs op på fjerde sal, så ville du i det mindste tilbyde dem mad og drikke som betaling. Ikke fordi din nørdven er grådig, men fordi du trods alt spilder flere timer af hans fritid på at få din gamle pc til at holde lidt længere.
Stik en finger i jorden først. Hvis din private nørd forsøger at krybe udenom, så lad ham. Ofte kan du lokke ham tilbage på opgaven, hvis du senere fortæller ham om din håbløse kamp med supportmedarbejdere, eller hvor meget den store forhandlerkæde forlangte for bare at give et bud på en reparation.
Vis din egen interesse i det tekniske problem. Forklar hvad du allerede selv har forsøgt at gøre for at løse problemet. Gør problemløsningen til en gruppeopgave - også selvom du måske kun kan bidrage ved at levere hjemmebagte småkager eller en kold øl.
Accepter nederlaget. Problemer med pc'er skyldes ofte software, som aldrig skulle have været installeret. Efter et par års intensivt brug vil en Windows-pc være fyldt op med små programmer, som er med til at gøre pc'en langsom. Mange tilsyneladende gratis programmer installerer desuden flere unødvendige tjenester eller ligefrem spyware. Det kan betyde, at den eneste kur for din pc er at tage backup af alle dokumenter og andre vigtige filer og derefter geninstallere Windows.
I andre tilfælde er det hardwaren, som ganske enkelt ikke længere kan følge med. Det oplever man oftest, når man forsøger at få et nyt stykke hardware til at virke i en gammel pc, hvorefter alle mulige problemer begynder at dukke op. Og så er der selvfølgelig hardware, som bare er gået i stykker. Det kan være en udbrændt kapacitor eller chip, og i så fald er der ikke andet at gøre end at udskifte hardwaren.
Det kan blive dyrt. Jo ældre din pc er, jo dyrere er det at skulle udskifte hardwaren. Det skyldes, at nye teknologier erstatter de gamle, og derfor kan det være vanskeligt at finde gode komponenter, der passer i din pc. Og prismæssigt vil det tilsyneladende bedre kunne betale sig at opgradere. Men her løber det hurtigt op. For at få én ny teknologi til at passe ind i din pc, så skal flere komponenter udskiftes.
Hvis dit bundkort eksempelvis brænder sammen, så skal du have et nyt. Din gamle processor passer sandsynligvis ikke i et nyt bundkort, så du skal også have en ny processor. Nu risikerer du, at dine gamle RAM-moduler ikke passer med det nye bundkort, så de skal også udskiftes. Dit gamle grafikkort dur heller ikke, så du skal nu vælge, om du vil bruge onboard-grafik eller købe et selvstændigt grafikkort.
En fuldstændig basal pc kan i dag bygges for under 3.000 kroner. Inklusiv Windows. Sådan en basal pc er det, man skal måle i forhold til, inden man tager stilling til, om man skal fortsætte med at holde liv i den gamle.
Men når pc'en beslutter sig for at strejke, så har vi som pc-ejere langt sværere ved at acceptere, at vi måske skal have penge op af lommen. Derfor prøver vi enten selv at løse problemet eller tilkalder vores pc-kyndige ven, bekendte eller familiemedlem.
Ofte er personen udpeget som "pc-ekspert" alene på baggrund af at være den, der først fik en e-mailadresse i bekendtskabskredsen, eller fordi personen egenhændigt har installeret et nyt 3D-grafikkort i sin egen pc.
Jeg har selv svedt mange sene timer over venner og families drilske pc'er - og ofte uden at nå til en løsning. Flere gange har det været et spørgsmål om på den mest diplomatiske måde at fortælle pc'ens ejer, at det nok er på tide at trække stikket ud og finde en ny pc.
Venner og bekendte kan være en god og billig måde at få løst problemerne på. Men gør dig selv den tjeneste at tilbyde noget til gengæld. Hvis du bad samme venner om at hjælpe dig med at bære dit flyttelæs op på fjerde sal, så ville du i det mindste tilbyde dem mad og drikke som betaling. Ikke fordi din nørdven er grådig, men fordi du trods alt spilder flere timer af hans fritid på at få din gamle pc til at holde lidt længere.
Stik en finger i jorden først. Hvis din private nørd forsøger at krybe udenom, så lad ham. Ofte kan du lokke ham tilbage på opgaven, hvis du senere fortæller ham om din håbløse kamp med supportmedarbejdere, eller hvor meget den store forhandlerkæde forlangte for bare at give et bud på en reparation.
Vis din egen interesse i det tekniske problem. Forklar hvad du allerede selv har forsøgt at gøre for at løse problemet. Gør problemløsningen til en gruppeopgave - også selvom du måske kun kan bidrage ved at levere hjemmebagte småkager eller en kold øl.
Accepter nederlaget. Problemer med pc'er skyldes ofte software, som aldrig skulle have været installeret. Efter et par års intensivt brug vil en Windows-pc være fyldt op med små programmer, som er med til at gøre pc'en langsom. Mange tilsyneladende gratis programmer installerer desuden flere unødvendige tjenester eller ligefrem spyware. Det kan betyde, at den eneste kur for din pc er at tage backup af alle dokumenter og andre vigtige filer og derefter geninstallere Windows.
I andre tilfælde er det hardwaren, som ganske enkelt ikke længere kan følge med. Det oplever man oftest, når man forsøger at få et nyt stykke hardware til at virke i en gammel pc, hvorefter alle mulige problemer begynder at dukke op. Og så er der selvfølgelig hardware, som bare er gået i stykker. Det kan være en udbrændt kapacitor eller chip, og i så fald er der ikke andet at gøre end at udskifte hardwaren.
Det kan blive dyrt. Jo ældre din pc er, jo dyrere er det at skulle udskifte hardwaren. Det skyldes, at nye teknologier erstatter de gamle, og derfor kan det være vanskeligt at finde gode komponenter, der passer i din pc. Og prismæssigt vil det tilsyneladende bedre kunne betale sig at opgradere. Men her løber det hurtigt op. For at få én ny teknologi til at passe ind i din pc, så skal flere komponenter udskiftes.
Hvis dit bundkort eksempelvis brænder sammen, så skal du have et nyt. Din gamle processor passer sandsynligvis ikke i et nyt bundkort, så du skal også have en ny processor. Nu risikerer du, at dine gamle RAM-moduler ikke passer med det nye bundkort, så de skal også udskiftes. Dit gamle grafikkort dur heller ikke, så du skal nu vælge, om du vil bruge onboard-grafik eller købe et selvstændigt grafikkort.
En fuldstændig basal pc kan i dag bygges for under 3.000 kroner. Inklusiv Windows. Sådan en basal pc er det, man skal måle i forhold til, inden man tager stilling til, om man skal fortsætte med at holde liv i den gamle.
10 gode råd før du tilkalder en pc-reparatør
Jeg skrev en gang en artikel omkring reparation af pc'er på baggrund af en dårlig oplevelse, som mine forældre havde med en selvstændig reparatør, der havde annonceret i den lokale avis:
»Pc'en har fået en plads i de fleste danske hjem, og ligesom med vaskemaskinen eller tv'et kan der opstå problemer, som kræver professionel hjælp.
Det har ført til en stor underskov af nye enkeltmandsfirmaer, som tilbyder pc-reparation for private mod betaling. Det kræver ingen særlig uddannelse eller forsikring at slå sig ned som pc-reparatør, selvom man naturligvis er omfattet købeloven. Som forbruger uden teknisk indsigt kan det desuden være svært at vurdere, om man har fået god eller dårlig service, før regningen allerede er løbet op i et urimeligt beløb.
Derfor er det en god idé for den almindelige pc-ejer at følge nogle simple råd, før pc-reparatøren tilkaldes.
»Pc'en har fået en plads i de fleste danske hjem, og ligesom med vaskemaskinen eller tv'et kan der opstå problemer, som kræver professionel hjælp.
Det har ført til en stor underskov af nye enkeltmandsfirmaer, som tilbyder pc-reparation for private mod betaling. Det kræver ingen særlig uddannelse eller forsikring at slå sig ned som pc-reparatør, selvom man naturligvis er omfattet købeloven. Som forbruger uden teknisk indsigt kan det desuden være svært at vurdere, om man har fået god eller dårlig service, før regningen allerede er løbet op i et urimeligt beløb.
Derfor er det en god idé for den almindelige pc-ejer at følge nogle simple råd, før pc-reparatøren tilkaldes.
- Tal først med din pc-leverandørs eller internetudbyders respektive hotlines, hvis du adgang til dem. De kan ofte hjælpe med at udelukke banale problemer. En defekt harddisk eller andre komponenter kan være en hyppigt forekommende fejl for den pågældende model, hvor fabrikanten i mange tilfælde vil tilbyde at ombytte komponenten.
- Sørg for at tage backup af dokumenter, billeder og andet, der eventuelt kan gå tabt. Sørg ligeledes for at have produktnøgler og registreringskoder til software inden for rækkevidde. På den måde kan du undgå at betale for unødvendig ventetid.
- Aftal pris og timeforbrug med reparatøren før det første besøg. Reparatørens første opgave er at finde ud, hvad der er galt. Hold øje med, at tidsforbruget ikke overstiger det aftalte.
- Når problemet er fundet, aftal da præcis, hvilket arbejde der skal udføres og til hvilken pris. Vær ikke bange for at afvise reparatøren, hvis timeforbruget virker urimeligt højt. Tag gerne en tænkepause, før du accepterer en dyr reparation.
- Sørg for, at der ikke bliver lavet mere end aftalt. Konfiguration af netværk eller installation af opgraderinger kan virke som god service, men er en dyr fornøjelse, hvis det koster arbejdstid. Få aldrig foretaget ændringer i opsætningen, som ikke er absolut nødvendige. Der kan være tekniske grunde til, at din pc eller netværk har en særlig opsætning, som reparatøren ikke kender til.
- Få en uvildig vurdering, før du får foretaget større udskiftninger af hardware. Mens en enkelt defekt del er almindeligt, så er tilbud om udskiftning af flere defekte dele ofte et tegn på, at reparatøren ikke kan finde årsagen til problemet. Sørg for at få detaljerede kvitteringer på de nye dele samt at få udleveret eventuelle tilhørende manualer. Sørg desuden for, at de nye dele mindst svarer til de dele, de erstatter.
- Sig nej tak til tilbud om en ny pc. Medmindre der er tale om en allerede udskiftningsmoden pc (5 år eller ældre), vil det generelt være billigere at udskifte enkeltdele, hvis det er muligt i den pågældende pc. Hvis du beslutter at købe en ny pc, følg da Forbrugerstyrelsens vejledning i computerkøb. Du kan eventuelt tage reparatørens tilbud med i overvejelserne, men sammenlign tilbuddet med tilbud fra andre forhandlere.
- Reparationer af hardware i bærbare pc'er bør som udgangspunkt kun foretages af værksteder, der omfattet af producentens garantiordning. Mindre reparationer som opgradering af hukommelsen (RAM) eller udskiftning af harddisk eller batteri vil dog normalt kunne udføres uden at bryde garantien. Det er en god idé at kontrollere garantien, før man overlader en bærbar pc til en ikke-autoriseret reparatør.
- Få defekte dele retur efter udskiftning. Harddiske rummer mange personlige oplysninger, og man bør derfor som minimum selv overvære, at alle data overskrives (formattering er ikke nok) eller harddisken destrueres. En reparatør vil i visse tilfælde tilbyde at aftage de defekte dele mod en symbolsk betaling. Det kan hurtigt blive en dårlig handel, hvis du ikke kender værdien af de udskiftede komponenter.
- Hvis reparatøren tilbyder ulovlige kopier af software, bør du finde en anden til opgaven. Tag ikke imod kopierne, da de kan give dig juridiske problemer, bryde garantien på pc'en, og indeholde virus.«
torsdag den 24. maj 2007
Hvilken pc skal jeg vælge? - Del 2
Lad os gå lidt mere i dybden med, hvad du skal se efter, alt efter dine planer for, hvad du skal bruge din nye pc til. Og som skrevet i den første del, så vær realistisk, når du på forhånd afskriver, at din pc skal bruges til spil og vælger en skrabet model - og i den anden grøft skal du selvfølgelig også være realistisk, før du investerer et femcifret beløb i en pc, der skal opfylde dine ambitioner om at redigere video.
Internetpc'en
For mange er den ideelle internetpc en bærbar pc med mindst 512 megabyte RAM til Windows XP og Linux eller 1 gigabyte til Windows Vista og Mac OS X. Som udgangspunkt er enhver ny pc på markedet anvendelig til internet - du kan ikke gå galt i byen med hensyn til processor, harddiskplads eller grafikkort. Du får imidlertid, hvad du betaler for, så hvis du planlægger at skulle bruge mere end en time dagligt ved pc'en, så er det en god idé at betale lidt ekstra for et bedre tastatur (både på den bærbare og som tilbehør til den stationære), en bedre mus, lidt ekstra hukommelse (1 gigabyte eller mere), en bedre skærm (altid en god investering) eller en bedre processor.
Familiens internetpc
Når pc'en er mere end til blot e-mail, søgning efter bageopskrifter og netbanken, så stiller det lidt større krav. Det gælder især for den pc, der skal fungere som arbejdsplads for hele familien. Her er det en god idé at vælge en pc med en ordentlig supportaftale. Det betyder ikke, at man skal sige ja tak til ethvert tilbud om at betale flere hundrede kroner for ekstra support, men man skal i det mindste sætte sig ind i betingelserne for den service, forhandleren tilbyder. For når pc'en skal bruges af en hel husholdning, så stiger risikoen for nedbrud, og der er samtidig flere, der er afhængige af, at pc'en fungerer, når regningerne skal betales, eller skoleopgaven skal afleveres.
Familiepc'en bør være en stationær pc. Hvorfor? Rengøring! En person, som spiser halvdelen af sine måltider foran pc'en kan være nok til at give den en særegen finish efter få måneder, men fire familiemedlemmer med samme dårlige vaner kan hurtigt få et tastatur til at lyde som som en elefant i en cornflakesfabrik. Og med en stationær pc kan tilbehøret udskiftes, hvis der spildes sodavand i tastaturet, eller skærmen har fået permanente fingeraftryk.
Minimumskravene er mindst 1 gigabyte hukommelse og meget gerne mere. Man bør også vælge en processor, som enten ligger i den øvre ende af de billige serier (som Intels Celeron) eller i den prisvenlig ende af fuldblodsprocessorerne (som Intels Core 2). Grafikchippen er et sted, hvor man bør sørge for at vælge noget, der ikke helt fortabt til 3D. De fleste modeller med grafikchip på bundkortet er ikke kraftige nok til at køre andet end desktop-programmer som en webbrowser og et tekstbehandlingsprogram. Og til familiepc'en vil der uundgåeligt være et behov for mere end det. Her kan man komme langt med selv et billigt grafikkort med mindst 128 megabyte hukommelse. Køber man en stationær pc har man dog heldigvis den mulighed, at man ikke behøver træffe den beslutning omgående, men kan vente og se tiden an, da et grafikkort er relativt simpelt at installere senere hen.
Softwaren er nok det vigtigste, når det gælder familiepc'en. Har du børn, så er du nok nødt til at vælge en pc med Windows, da der nok vil være programmer, som de vil kræve, som enten ikke findes til Linux eller Mac, eller hvor programmerne er tilstrækkeligt anderledes i forhold til Windows-versionerne, så det kan give problemer. Får du et godt tilbud fra forhandleren, så kan det være fornuftigt at købe Microsofts Office-pakke som tilbehør til den nye pc. Du kan ikke få den samme pris senere, og den Works-pakke, der ofte følger med en ny Windows-pc, har problemer med at kommunikere med andre programmer. Alternativt kan du selvfølgelig bruge OpenOffice.org-pakken, som til privat brug kan stort set det samme som Microsoft Office, men er gratis og findes i en udmærket dansk version, selvom stavekontrollen ikke er helt på samme niveau som Microsofts.
Studiepc'en
Som studerende er din pc ét af dine vigtigste arbejdsredskaber. Brug derfor hellere lidt ekstra på et fornuftigt køb. En bærbar pc er et godt valg. Der er plads til den på et kollegieværelse, du kan tage den med på studiet eller til møder i projektgrupper. En kompakt bærbar kan være tiltalende, hvis du skal transportere den dagligt, men en lidt større model kan være mere behagelig at arbejde ved, når en projektrapport skal sættes sammen. Du skal til gengæld bekymre dig mindre om specifikationerne og mere om, hvorvidt tastaturet behager dig, om skærmen er god for øjnene, og om der er et fornuftig strømforbrug.
For studiepc'en er hukommelse igen nøglen til fornuftig ydelse, men du kan have et studie, hvor der er behov for at arbejde med multimedier. Her er det en god idé at forhøre sig hos de studerende på årgangene over dig, da det er trist at være den eneste Windows-bruger, hvis alle andre bruger Mac. Mindst 1 gigabyte hukommelse og gerne mere. Du bør også sørge for, at du har muligheden for at brænde cd'er og gerne også dvd'er, da det kan være en god måde at overføre filer mellem to pc'er, når en projektrapport skal sættes sammen. Selv med USB-nøglerne kan der være begrænsninger med pladsen, og nogle gange er en cd rar at have som en ekstra backup. Det er også billigere at brænde 6 cd'er til sin projektgruppe med filerne til projektet, end at udstyre alle medlemmer med USB-nøgler.
Spil-pc'en
En spil-pc kan let løbe op i over 20.000 kroner, men hvis det er din første spil-pc, så er der ingen grund til at spilde så meget på den. Indkøb af en god spil-pc er en videnskab i sig selv, men her er et par hints: Så meget hukommelse som muligt. Det vil sige mindst 2 gigabyte. En hurtig harddisk. Det vil sige mindst en 250 gigabyte 7.200 rpm SATA (tag dig ikke af forkortelserne, din forhandler ved, hvad du mener). En god processor (AMD Athlon, Athlon x2 eller Intel Core 2, Core 2 Duo). Et grafikkort med 256 megabyte hukommelse. Hvilket grafikkort? Det er en jungle, men gå efter et kort med 256 megabyte hukommelse og en pris mellem 1.000 og 2.000 kroner. Gå hellere efter et lidt for billigt kort til at starte med, da det er en forholdsvis let opgradering - og noget du vil skulle opgradere omkring hver 18. måned, hvis du vil holde trit med de nyeste spil. Lad være med at købe kort til meget over 2.400 kroner. Disse kort er topmodellerne og vil kunne fås meget billigere et halvt eller helt år senere. Og den ekstra ydelse er kun pengene værd for de absolutte entusiaster.
Hvis du er utilfreds med ydelsen i et spil, så husk at forsøge at opgradere din grafikkortdriver, før du går shoppingamok efter et nyt kort.
Multimediepc'en
Hvad enten det er Photoshop, 3D Studio Max, Final Cut Pro, så er der én vigtig specifikation, du bør gå efter lige nu på markedet: Flere processorkerner. Hvad betyder det? Jo, det betyder, at du i praksis får to processorer, som kan deles om opgaverne på din pc, og det er ideelt til alle former for multimedieopgaver. Gå derfor efter AMD Athlon x2 eller Intel Core 2 Duo. Ja, der er også processorer med fire kerner, men lige nu får du ikke nok for pengene her, medmindre du virkelig skriger efter mere regnekraft til eksempelvis 3D-rendering.
Hvis du skal bruge din pc til at redigere video, så er Apples Mac det bedste valg på grund af softwaren. Selv den software, der følger med en Mac, er bedre til videoredigering, end meget af det ikke-professionelle software, der fås til Windows. Før du kaster dig over en pc til videoredigering bør du dog tænke dig om en ekstra gang, om du nu virkelig kommer til at bruge den til det formål. Vær ærlig. Hvis du har mange halvredigerede hjemmevideoer, som aldrig er blevet redigeret færdig, fordi processen har været for besværlig, så giv dig endelig i kast med en videopc. Har du aldrig optaget andet end et par episoder af Friends på VHS, så er det nok ikke sandsynligt, at du bliver den næste Lars von Trier, bare fordi du køber en Mac.
Billedredigering stiller lidt færre krav til hardwaren end video. Alligevel bør du også her sørge for at få så meget hukommelse, som du synes, du har råd til. Og masser af harddiskplads. 500 gigabyte kan hurtigt få ben at gå på til video, men bør være mere end rigeligt til selv den mest entusiatiske digitalfotograf. For begge typers vedkommende bør du også investere lidt ekstra i en rigtig god skærm. Til billedbehandling er det til gengæld lidt mere dødt løb mellem Windows og Mac. Men vær opmærksom på, at genvejene i programmer som Photoshop er forskellige på de to platforme, så det kan give problemer, hvis man senere skal skifte. Til amatørfotografen er der også programmer som Corels Paintshop Pro og open source-programmet GIMP i en lidt mere overkommelig prisklasse end den fulde version af Photoshop.
Hvis du er til lyd - og det gælder også til video - så sørg for at vælge en pc med et godt lydkort. Det behøver ikke være det ultimative surroundlydkort beregnet til computerspillerne, men det bør være et selvstændigt lydkort med flere typer indgange. Det selvstændige lydkort vil give dig en langt bedre indspilningskvalitet end de lydkort, der typisk er integreret på pc'en. Ofte vil et godt lydkort være noget, du skal købe og installere særskilt, men visse pc-forhandlere giver dig også mulighed for at vælge det ved bestillingen. Vær dog opmærksom på, at mange vil skrive, at pc'en leveres med surroundlydkort eller lignende, men i praksis vil der være tale om et integreret lydkort, som ikke er optimalt til professionel lydredigering.
For alle multimediepc'erne bør du naturligvis også være opmærksom på, at de skal kunne brænde dvd'er - ikke kun cd'er. Det vil de fleste nye pc'er dog kunne. Hvis du virkelig vil være bleeding-edge kan en Blu-ray-brænder eller HD DVD være tillokkende, men priserne og det begrænsede antal afspillere gør, at det i bedste fald vil være mest anvendeligt til at tage backup af dine video- eller 3D-projekter.
Internetpc'en
For mange er den ideelle internetpc en bærbar pc med mindst 512 megabyte RAM til Windows XP og Linux eller 1 gigabyte til Windows Vista og Mac OS X. Som udgangspunkt er enhver ny pc på markedet anvendelig til internet - du kan ikke gå galt i byen med hensyn til processor, harddiskplads eller grafikkort. Du får imidlertid, hvad du betaler for, så hvis du planlægger at skulle bruge mere end en time dagligt ved pc'en, så er det en god idé at betale lidt ekstra for et bedre tastatur (både på den bærbare og som tilbehør til den stationære), en bedre mus, lidt ekstra hukommelse (1 gigabyte eller mere), en bedre skærm (altid en god investering) eller en bedre processor.
Familiens internetpc
Når pc'en er mere end til blot e-mail, søgning efter bageopskrifter og netbanken, så stiller det lidt større krav. Det gælder især for den pc, der skal fungere som arbejdsplads for hele familien. Her er det en god idé at vælge en pc med en ordentlig supportaftale. Det betyder ikke, at man skal sige ja tak til ethvert tilbud om at betale flere hundrede kroner for ekstra support, men man skal i det mindste sætte sig ind i betingelserne for den service, forhandleren tilbyder. For når pc'en skal bruges af en hel husholdning, så stiger risikoen for nedbrud, og der er samtidig flere, der er afhængige af, at pc'en fungerer, når regningerne skal betales, eller skoleopgaven skal afleveres.
Familiepc'en bør være en stationær pc. Hvorfor? Rengøring! En person, som spiser halvdelen af sine måltider foran pc'en kan være nok til at give den en særegen finish efter få måneder, men fire familiemedlemmer med samme dårlige vaner kan hurtigt få et tastatur til at lyde som som en elefant i en cornflakesfabrik. Og med en stationær pc kan tilbehøret udskiftes, hvis der spildes sodavand i tastaturet, eller skærmen har fået permanente fingeraftryk.
Minimumskravene er mindst 1 gigabyte hukommelse og meget gerne mere. Man bør også vælge en processor, som enten ligger i den øvre ende af de billige serier (som Intels Celeron) eller i den prisvenlig ende af fuldblodsprocessorerne (som Intels Core 2). Grafikchippen er et sted, hvor man bør sørge for at vælge noget, der ikke helt fortabt til 3D. De fleste modeller med grafikchip på bundkortet er ikke kraftige nok til at køre andet end desktop-programmer som en webbrowser og et tekstbehandlingsprogram. Og til familiepc'en vil der uundgåeligt være et behov for mere end det. Her kan man komme langt med selv et billigt grafikkort med mindst 128 megabyte hukommelse. Køber man en stationær pc har man dog heldigvis den mulighed, at man ikke behøver træffe den beslutning omgående, men kan vente og se tiden an, da et grafikkort er relativt simpelt at installere senere hen.
Softwaren er nok det vigtigste, når det gælder familiepc'en. Har du børn, så er du nok nødt til at vælge en pc med Windows, da der nok vil være programmer, som de vil kræve, som enten ikke findes til Linux eller Mac, eller hvor programmerne er tilstrækkeligt anderledes i forhold til Windows-versionerne, så det kan give problemer. Får du et godt tilbud fra forhandleren, så kan det være fornuftigt at købe Microsofts Office-pakke som tilbehør til den nye pc. Du kan ikke få den samme pris senere, og den Works-pakke, der ofte følger med en ny Windows-pc, har problemer med at kommunikere med andre programmer. Alternativt kan du selvfølgelig bruge OpenOffice.org-pakken, som til privat brug kan stort set det samme som Microsoft Office, men er gratis og findes i en udmærket dansk version, selvom stavekontrollen ikke er helt på samme niveau som Microsofts.
Studiepc'en
Som studerende er din pc ét af dine vigtigste arbejdsredskaber. Brug derfor hellere lidt ekstra på et fornuftigt køb. En bærbar pc er et godt valg. Der er plads til den på et kollegieværelse, du kan tage den med på studiet eller til møder i projektgrupper. En kompakt bærbar kan være tiltalende, hvis du skal transportere den dagligt, men en lidt større model kan være mere behagelig at arbejde ved, når en projektrapport skal sættes sammen. Du skal til gengæld bekymre dig mindre om specifikationerne og mere om, hvorvidt tastaturet behager dig, om skærmen er god for øjnene, og om der er et fornuftig strømforbrug.
For studiepc'en er hukommelse igen nøglen til fornuftig ydelse, men du kan have et studie, hvor der er behov for at arbejde med multimedier. Her er det en god idé at forhøre sig hos de studerende på årgangene over dig, da det er trist at være den eneste Windows-bruger, hvis alle andre bruger Mac. Mindst 1 gigabyte hukommelse og gerne mere. Du bør også sørge for, at du har muligheden for at brænde cd'er og gerne også dvd'er, da det kan være en god måde at overføre filer mellem to pc'er, når en projektrapport skal sættes sammen. Selv med USB-nøglerne kan der være begrænsninger med pladsen, og nogle gange er en cd rar at have som en ekstra backup. Det er også billigere at brænde 6 cd'er til sin projektgruppe med filerne til projektet, end at udstyre alle medlemmer med USB-nøgler.
Spil-pc'en
En spil-pc kan let løbe op i over 20.000 kroner, men hvis det er din første spil-pc, så er der ingen grund til at spilde så meget på den. Indkøb af en god spil-pc er en videnskab i sig selv, men her er et par hints: Så meget hukommelse som muligt. Det vil sige mindst 2 gigabyte. En hurtig harddisk. Det vil sige mindst en 250 gigabyte 7.200 rpm SATA (tag dig ikke af forkortelserne, din forhandler ved, hvad du mener). En god processor (AMD Athlon, Athlon x2 eller Intel Core 2, Core 2 Duo). Et grafikkort med 256 megabyte hukommelse. Hvilket grafikkort? Det er en jungle, men gå efter et kort med 256 megabyte hukommelse og en pris mellem 1.000 og 2.000 kroner. Gå hellere efter et lidt for billigt kort til at starte med, da det er en forholdsvis let opgradering - og noget du vil skulle opgradere omkring hver 18. måned, hvis du vil holde trit med de nyeste spil. Lad være med at købe kort til meget over 2.400 kroner. Disse kort er topmodellerne og vil kunne fås meget billigere et halvt eller helt år senere. Og den ekstra ydelse er kun pengene værd for de absolutte entusiaster.
Hvis du er utilfreds med ydelsen i et spil, så husk at forsøge at opgradere din grafikkortdriver, før du går shoppingamok efter et nyt kort.
Multimediepc'en
Hvad enten det er Photoshop, 3D Studio Max, Final Cut Pro, så er der én vigtig specifikation, du bør gå efter lige nu på markedet: Flere processorkerner. Hvad betyder det? Jo, det betyder, at du i praksis får to processorer, som kan deles om opgaverne på din pc, og det er ideelt til alle former for multimedieopgaver. Gå derfor efter AMD Athlon x2 eller Intel Core 2 Duo. Ja, der er også processorer med fire kerner, men lige nu får du ikke nok for pengene her, medmindre du virkelig skriger efter mere regnekraft til eksempelvis 3D-rendering.
Hvis du skal bruge din pc til at redigere video, så er Apples Mac det bedste valg på grund af softwaren. Selv den software, der følger med en Mac, er bedre til videoredigering, end meget af det ikke-professionelle software, der fås til Windows. Før du kaster dig over en pc til videoredigering bør du dog tænke dig om en ekstra gang, om du nu virkelig kommer til at bruge den til det formål. Vær ærlig. Hvis du har mange halvredigerede hjemmevideoer, som aldrig er blevet redigeret færdig, fordi processen har været for besværlig, så giv dig endelig i kast med en videopc. Har du aldrig optaget andet end et par episoder af Friends på VHS, så er det nok ikke sandsynligt, at du bliver den næste Lars von Trier, bare fordi du køber en Mac.
Billedredigering stiller lidt færre krav til hardwaren end video. Alligevel bør du også her sørge for at få så meget hukommelse, som du synes, du har råd til. Og masser af harddiskplads. 500 gigabyte kan hurtigt få ben at gå på til video, men bør være mere end rigeligt til selv den mest entusiatiske digitalfotograf. For begge typers vedkommende bør du også investere lidt ekstra i en rigtig god skærm. Til billedbehandling er det til gengæld lidt mere dødt løb mellem Windows og Mac. Men vær opmærksom på, at genvejene i programmer som Photoshop er forskellige på de to platforme, så det kan give problemer, hvis man senere skal skifte. Til amatørfotografen er der også programmer som Corels Paintshop Pro og open source-programmet GIMP i en lidt mere overkommelig prisklasse end den fulde version af Photoshop.
Hvis du er til lyd - og det gælder også til video - så sørg for at vælge en pc med et godt lydkort. Det behøver ikke være det ultimative surroundlydkort beregnet til computerspillerne, men det bør være et selvstændigt lydkort med flere typer indgange. Det selvstændige lydkort vil give dig en langt bedre indspilningskvalitet end de lydkort, der typisk er integreret på pc'en. Ofte vil et godt lydkort være noget, du skal købe og installere særskilt, men visse pc-forhandlere giver dig også mulighed for at vælge det ved bestillingen. Vær dog opmærksom på, at mange vil skrive, at pc'en leveres med surroundlydkort eller lignende, men i praksis vil der være tale om et integreret lydkort, som ikke er optimalt til professionel lydredigering.
For alle multimediepc'erne bør du naturligvis også være opmærksom på, at de skal kunne brænde dvd'er - ikke kun cd'er. Det vil de fleste nye pc'er dog kunne. Hvis du virkelig vil være bleeding-edge kan en Blu-ray-brænder eller HD DVD være tillokkende, men priserne og det begrænsede antal afspillere gør, at det i bedste fald vil være mest anvendeligt til at tage backup af dine video- eller 3D-projekter.
tirsdag den 15. maj 2007
Software: Sikkerhed og antivirus
Der skal ikke mere end en slåfejl til i værste fald at forvandle din nye pc til en spam-udspyende zombie, der fjernstyres af hackere. Derfor er sikkerhedssoftware nyttigt, men man kan let komme til at betale for meget.
Lige nu har vi tre typer sikkerhedssoftware, som producenterne vil overbevise dig om, er nødvendige. Og i de fleste tilfælde er de det desværre også: Antivirus, antispyware og firewalls.
Ofte vil du blive tilbudt dem som en pakkeløsning som eksempelvis Symantecs Norton 360 Internet Security. Men før du slår til, så se dig om efter gode tilbud:
Lige nu har vi tre typer sikkerhedssoftware, som producenterne vil overbevise dig om, er nødvendige. Og i de fleste tilfælde er de det desværre også: Antivirus, antispyware og firewalls.
Ofte vil du blive tilbudt dem som en pakkeløsning som eksempelvis Symantecs Norton 360 Internet Security. Men før du slår til, så se dig om efter gode tilbud:
- Spørg hos din internetudbyder. Mange internetudbydere har aftaler med de store leverandører, som giver kunderne en stor rabat, hvis du køber sikkerhedspakken sammen med dit bredbåndsabonnement.
- Spørg din arbejdsgiver. Da din pc muligvis skal bruges som hjemmearbejdsplads, vil din arbejdsgiver ofte kunne give dig en stor rabat på den nødvendige sikkerhedssoftware. Ulempen er, at din licens typisk vil tilhøre din arbejdsplads, så du skal finde en erstatning, hvis du skifter job.
- Overvej, om du kan nøjes med gratis alternativer. Pc-blade giver jævnligt tip til at sikre din Windows-pc uden at bruge en krone på software. Til gengæld skal du selv downloade programmerne, og du får ikke altid helt så hyppige opdateringer, som de betalende kunder. En udbredt kombination er Grisofts AVG Free Edition, ZoneAlarm Personal Firewall og Googles toolbar med popup-blokker. Hvis din e-mail- eller internetudbyder samtidig tilbyder spamfilter og en bredbåndsrouter med indbygget firewall, vil du være ganske godt sikret.
- Overvej alternativer til de mest angrebne programmer. Brug Firefox i stedet for Internet Explorer, Gmail i stedet for Outlook, Linux eller Mac OS X i stedet for Windows. Alt efter eventyrlysten er det let at surfe mere sikkert.
- Følg gode råd for god sikkerhed. Sørg for at installere sikkerhedsopdateringer til alle dine programmer, helst automatisk. Brug en søgemaskine til at finde en internetside i stedet for at indtaste adressen, hvor du kan risikere at stave forkert og ramme en virusside. Brug bogmærker til din internetbank. Følg aldrig links i e-mails. Åbn ikke vedhæftede filer, som du ikke har forventet at modtage.
Hvor skal jeg købe min pc?
Skal jeg stå i kø foran Aldi mandag morgen, eller skal jeg tage chancen hos garagefirmaet fra Vestjylland?
Pc'er er i dag blevet en elektronikvare på linje med tv-apparater, som sælges i alle større varehuse og elektronikkæder, men der eksisterer fortsat et enormt udvalg af butikker, som spænder fra bittesmå internetfirmaer til multinationale supermarkedskæder. Tommelfingerreglen er: Spørg de andre kunder.
Hvis du ikke har tillid til butikken, så følg dit instinkt og lad være med at handle der. Både i det lokale supermarked og på internettet kan man være uheldig, og så er det vigtigt, at du føler, at du kan få en ordentlig service, hvis der skulle opstå problemer.
Elektronikkæder
De store kæder som Fona, Merlin og El-Giganten har altid pc'er på tilbud. Hvis du står og skal bruge eksempelvis en bærbar pc, og ved nogenlunde hvad du vil have, så er de gode steder at handle. Men er du på bar bund, så skal du ikke forvente brugbar vejledning. Sælgerne her er sælgere. Man kan være heldig at løbe ind i en medarbejder med forstand på varerne, men min erfaring er, at vejledningen i disse butikker er ubrugelig. Priserne? Ja, på trods af løfter om tilbud, så er de faktisk her i den øvre ende af skalaen. Det er de, fordi butikkerne ved, at deres kunder stort set kun sammenligner priserne hos de store kæder og ikke med eksempelvis internetbutikkerne. Til gengæld kan du få varen med hjem med det samme.
Supermarkeder
Aldi gik forrest, men også Bilka og flere andre danske supermarkeder og varehuse har jævnligt tilbud på pc'er. Fælles for dem er, at prisen som regel er konkurrencedygtig, men kvaliteten kan svinge. Slagtilbudene kan eksempelvis være bærbare pc'er, som har rigtig flotte specifikationer med stor skærm, kraftig processor og et godt grafikkort. Man får mere for pengene end hos elektronikkæderne. Til gengæld skal man være opmærksom på, at systemerne er sat sammen til at sælge på deres specifikationer og pris, så ting som vægt, strømforbrug og støj er som regel de områder, der er sparet på. Men hvis man vil have smæk for skillingen, så er slagtilbudene gode. Man skal dog være opmærksom på eksempelvis den medfølgende software. Hvis ét af kravene til den nye pc er Microsofts Office-pakke, så følger den sjældent med disse tilbud.
De små butikker
For bare 15 år siden kunne man kun købe pc'er i nedlagte ismejerier i de store universitetsbyer. Spartanske butikker på Københavns Falkonér Allé var stedet, man kunne få sin pc, som ofte blev bygget i baglokalet på bestilling. Enkelte af disse butikker findes stadig. Prismæssigt slår de som regel de store kæder, men halter efter internetbutikkerne. Men man kan stadig få hardware med hjem samme dag. Hvis man skal opgradere en pc med eksempelvis mere hukommelse eller et nyt grafikkort, men ikke selv har mod på at svinge skruetrækkeren, så er de også det bedste sted at henvende sig. Men husk at tage backup først og lav en klar aftale om, hvilket arbejde der skal udføres. Disse butikker er også et godt sted, hvis man skal finde en billig pc til hjemmekontoret uden spil - eller i den modsatte ende en særdeles kraftig spilpc. Midt i mellem bliver de små butikker slået af både internetforhandlerne og de store kæder.
De store internetbutikker
Har du hørt om Dell? For nogle år siden ville jeg aldrig have anbefalet nogen at vælge Dell på grund af tvivlsomme specifikationer og dyre opgraderinger, men i dag vil jeg hævde, at Dell og deres efterlignere er blandt de bedste steder at handle for den lidt uerfarne bruger, som bare skal have en ny pc. Man skal være opmærksom på nogle ting, når man sammensætter sit system, men det kan jeg gennemgå i en senere guide specifikt til køb over nettet. Man får hos de store pc-producenters butikker på nettet en fornuftig pris, man har ingen sælgere hængende over skulderen, og man kan tilpasse sit system til sin behov. Meget behageligt men også lidt risikabelt. For ofte er meget af tilbehøret i den dyre ende, mens mange af firmaernes grundsystemer er konfigureret lige i underkanten. Dermed kan man let komme til at betale mere, end man burde, eller stå med en pc, som skal udskiftes et år tidligere, end hvis man havde brugt et par hundrede kroner mere, da man sammensatte den. Til gengæld risikerer du ikke, at disse butikker er lukket, inden din garanti udløber, eller at indehaveren stikker af med dine penge uden at levere din pc.
De danske internetbutikker
De store danske butikker på nettet som SHG, It-butikken og MidtData er alle glimrende steder at købe både nye hardwaredele og hele systemer. Men de er først og fremmest henvendt til folk, som ved hvad de vil have. Priserne er blandt de bedste, og man kan se, om en vare er på lager eller ej. Nogle af disse butikker løber dog ind i meget travle perioder og er kronisk underbemandede, hvilket kan gøre reparationer langtrukne. Til gengæld er de klar over problemet og er ofte mere villige til at ombytte et defekt produkt med det samme, end man vil opleve hos de store butikskæder. Hvis man ikke er bange for lidt ekstra arbejde i forbindelse med en defekt, så er disse butikker det bedste sted at handle, fordi man har et stort udvalg, lave priser og kan købe ind kun iført nattøj og Dankort.
De små internetbutikker
Søger man på prissammenligningssider som edbpriser.dk, så får man ofte de billigste resultater fra en underskov af små butikker, som enten specialiserer sig i et meget begrænset udvalg, eller arbejder med ekstremt lave marginer. Hvis prisen er det afgørende, så tag chancen her. Hvis du skal købe en komplet pc, så er det ikke det rette sted. Du kan roligt købe en RAM-klods eller et grafikkort her og kun løbe en begrænset risiko for, at butikken ikke kan levere varen. Handler du med Dankort eller kreditkort, er det kun en mindre ulejlighed for dig. En pc er anderledes. Der er en vis risiko for, at du i løbet af garantiperioden får brug for en reparation, og så er disse små butikker et problem, fordi de ofte drives af en enkelt person og måske et par deltidsansatte. Vælg derfor butikker, der har fået god feedback fra andre kunder, og har eksisteret i længere tid. Men tænk dig om, før du køber et helt pc-system i disse butikker, medmindre du er villig til at acceptere, at de penge, du sparer, betyder, at du selv må stå for alle reparationer.
Pc'er er i dag blevet en elektronikvare på linje med tv-apparater, som sælges i alle større varehuse og elektronikkæder, men der eksisterer fortsat et enormt udvalg af butikker, som spænder fra bittesmå internetfirmaer til multinationale supermarkedskæder. Tommelfingerreglen er: Spørg de andre kunder.
Hvis du ikke har tillid til butikken, så følg dit instinkt og lad være med at handle der. Både i det lokale supermarked og på internettet kan man være uheldig, og så er det vigtigt, at du føler, at du kan få en ordentlig service, hvis der skulle opstå problemer.
Elektronikkæder
De store kæder som Fona, Merlin og El-Giganten har altid pc'er på tilbud. Hvis du står og skal bruge eksempelvis en bærbar pc, og ved nogenlunde hvad du vil have, så er de gode steder at handle. Men er du på bar bund, så skal du ikke forvente brugbar vejledning. Sælgerne her er sælgere. Man kan være heldig at løbe ind i en medarbejder med forstand på varerne, men min erfaring er, at vejledningen i disse butikker er ubrugelig. Priserne? Ja, på trods af løfter om tilbud, så er de faktisk her i den øvre ende af skalaen. Det er de, fordi butikkerne ved, at deres kunder stort set kun sammenligner priserne hos de store kæder og ikke med eksempelvis internetbutikkerne. Til gengæld kan du få varen med hjem med det samme.
Supermarkeder
Aldi gik forrest, men også Bilka og flere andre danske supermarkeder og varehuse har jævnligt tilbud på pc'er. Fælles for dem er, at prisen som regel er konkurrencedygtig, men kvaliteten kan svinge. Slagtilbudene kan eksempelvis være bærbare pc'er, som har rigtig flotte specifikationer med stor skærm, kraftig processor og et godt grafikkort. Man får mere for pengene end hos elektronikkæderne. Til gengæld skal man være opmærksom på, at systemerne er sat sammen til at sælge på deres specifikationer og pris, så ting som vægt, strømforbrug og støj er som regel de områder, der er sparet på. Men hvis man vil have smæk for skillingen, så er slagtilbudene gode. Man skal dog være opmærksom på eksempelvis den medfølgende software. Hvis ét af kravene til den nye pc er Microsofts Office-pakke, så følger den sjældent med disse tilbud.
De små butikker
For bare 15 år siden kunne man kun købe pc'er i nedlagte ismejerier i de store universitetsbyer. Spartanske butikker på Københavns Falkonér Allé var stedet, man kunne få sin pc, som ofte blev bygget i baglokalet på bestilling. Enkelte af disse butikker findes stadig. Prismæssigt slår de som regel de store kæder, men halter efter internetbutikkerne. Men man kan stadig få hardware med hjem samme dag. Hvis man skal opgradere en pc med eksempelvis mere hukommelse eller et nyt grafikkort, men ikke selv har mod på at svinge skruetrækkeren, så er de også det bedste sted at henvende sig. Men husk at tage backup først og lav en klar aftale om, hvilket arbejde der skal udføres. Disse butikker er også et godt sted, hvis man skal finde en billig pc til hjemmekontoret uden spil - eller i den modsatte ende en særdeles kraftig spilpc. Midt i mellem bliver de små butikker slået af både internetforhandlerne og de store kæder.
De store internetbutikker
Har du hørt om Dell? For nogle år siden ville jeg aldrig have anbefalet nogen at vælge Dell på grund af tvivlsomme specifikationer og dyre opgraderinger, men i dag vil jeg hævde, at Dell og deres efterlignere er blandt de bedste steder at handle for den lidt uerfarne bruger, som bare skal have en ny pc. Man skal være opmærksom på nogle ting, når man sammensætter sit system, men det kan jeg gennemgå i en senere guide specifikt til køb over nettet. Man får hos de store pc-producenters butikker på nettet en fornuftig pris, man har ingen sælgere hængende over skulderen, og man kan tilpasse sit system til sin behov. Meget behageligt men også lidt risikabelt. For ofte er meget af tilbehøret i den dyre ende, mens mange af firmaernes grundsystemer er konfigureret lige i underkanten. Dermed kan man let komme til at betale mere, end man burde, eller stå med en pc, som skal udskiftes et år tidligere, end hvis man havde brugt et par hundrede kroner mere, da man sammensatte den. Til gengæld risikerer du ikke, at disse butikker er lukket, inden din garanti udløber, eller at indehaveren stikker af med dine penge uden at levere din pc.
De danske internetbutikker
De store danske butikker på nettet som SHG, It-butikken og MidtData er alle glimrende steder at købe både nye hardwaredele og hele systemer. Men de er først og fremmest henvendt til folk, som ved hvad de vil have. Priserne er blandt de bedste, og man kan se, om en vare er på lager eller ej. Nogle af disse butikker løber dog ind i meget travle perioder og er kronisk underbemandede, hvilket kan gøre reparationer langtrukne. Til gengæld er de klar over problemet og er ofte mere villige til at ombytte et defekt produkt med det samme, end man vil opleve hos de store butikskæder. Hvis man ikke er bange for lidt ekstra arbejde i forbindelse med en defekt, så er disse butikker det bedste sted at handle, fordi man har et stort udvalg, lave priser og kan købe ind kun iført nattøj og Dankort.
De små internetbutikker
Søger man på prissammenligningssider som edbpriser.dk, så får man ofte de billigste resultater fra en underskov af små butikker, som enten specialiserer sig i et meget begrænset udvalg, eller arbejder med ekstremt lave marginer. Hvis prisen er det afgørende, så tag chancen her. Hvis du skal købe en komplet pc, så er det ikke det rette sted. Du kan roligt købe en RAM-klods eller et grafikkort her og kun løbe en begrænset risiko for, at butikken ikke kan levere varen. Handler du med Dankort eller kreditkort, er det kun en mindre ulejlighed for dig. En pc er anderledes. Der er en vis risiko for, at du i løbet af garantiperioden får brug for en reparation, og så er disse små butikker et problem, fordi de ofte drives af en enkelt person og måske et par deltidsansatte. Vælg derfor butikker, der har fået god feedback fra andre kunder, og har eksisteret i længere tid. Men tænk dig om, før du køber et helt pc-system i disse butikker, medmindre du er villig til at acceptere, at de penge, du sparer, betyder, at du selv må stå for alle reparationer.
onsdag den 2. maj 2007
Tilbehør: Højttalere
Skal din nye pc holde underboen vågen hele natten? Hvis du ikke bor i lejelejlighed eller har tolerante naboer, så er højttalersystemer måske et stykke tilbehør, som kan gøre din nye pc en hel del sjovere. Men først skal du selvfølgelig tage stilling til, om du behøver lyd overhovedet.Vil du købe en bærbar, så er der indbyggede højttalere. Trods producentens løfter er der ikke tale om hi-fi-lyd, men det er godt nok til internetvideo og lydeffekter fra chatprogrammer.
Din skærm leveres muligvis med indbyggede højttalere. Her kan kvaliteten være lidt bedre end i bærbare pc'er, men det er ikke noget, der virkelig imponerer eller kan spille op til fest.
Skal du bruge pc'en til internettelefoni med eksempelvis Skype, så vil et godt headset med indbygget mikrofon være et bedre sted at starte - også hvis pc'en skal bruges til spil og dvd-film.
Hvis der skal publikum på til dvd'er og musik, eller du vil have mere sjov ud af at spille, så er højttalere en god investering, men der er faldgruber. Du vil typisk kunne vælge mellem tre typer højttalersæt:
Stereo
Består blot af to højttalere, én til højre og én til venstre lydkanal. Selv for få penge kan man få udmærket lyd, og hvis man bruger lidt ekstra kan man få fremragende lyd ud af selv små højttalere.
2+1
Består af to stereohøjttalere og en subwoofer. Den sidste gør forskellen - især for underboen. Den kan give en ekstra dybde i bassen, når der spilles musik, og gør eksplosioner og andre lydeffekter i spil betydeligt mere realistiske. Men den kan også genere omgivelserne. Det kan betyde, at du ender med at måtte skrue så langt ned for lyden, at du ikke får fornøjelse af systemet. Til gengæld er selv mange af de billige systemer af denne type glimrende, hvis man ikke stiller hi-fi-krav til lyden.
Surround (5+1/7+1)
Skydespil som Quake er en helt anden oplevelse i surround. Spiller man regelmæssigt actionspil eller onlinerollespil, så er surround en god investering - hvis man har pladsen til det. Da du i et surroundsystem har mindst seks højttalere, er du ikke længere så mobil. Samtidig skal højttalerne placeres mere strategisk for at få den rette effekt, og det er ikke alle rum, der er lige velegnede. Og så er der de æstetiske problemer. Computerhøjttalere er ikke diskrete, selvom de er små, og selv de bedste designerhøjttalere passer dårligt ind i det gennemsnitlige soveværelse eller dagligstue. Og du har samme problem med subwooferen som i 2+1 systemet. Har man pladsen, og spiller man spil, så er surround fedt. Hvis man ikke har behovet, eller ikke har pladsen, så køb et headset eller et af de mindre systemer. Ellers vil surroundsystemet være spildte penge.
Tilbehør: Ekstern harddisk
Jeg er en klovn til at huske at få taget backup af mine filer, og det er flere gange kommet tilbage og har bidt mig i måsen. Glem alt om cd'er, dvd'er, USB-flashnøgleringe eller andre lagermedier med begrænset kapacitet.
Hvis du ligesom mig gemmer alle dine digitale fotos, e-mails, regnskaber, musikfiler og andre dokumenter, som det svært eller umuligt eller erstatte, så kan jeg kun anbefale, at du investerer i en ekstern USB-harddisk.
De fås i dag til under 1.000 kroner både med og uden behov for en strømforsyning. Jeg bruger selv en Western Digital disk med en kapacitet på 60 gigabyte, som blot får strøm via USB-kablet. Der findes også andre typer, som kan give langt større kapacitet, hvor man eksempelvis kan udskifte selve disken med én med højere kapacitet, når den gamle er fuld.
Igen afhænger det af behovet. Så snart der er video involveret, begynder diske med kapaciteter på over 120 gigabyte at ligne en nødvendighed.
Fordelen ved USB-diskene er, at du blot slutter den til, hvorefter du enten manuelt kan kopiere de filer over, som du vil tage backup af, eller du kan benytte særlig software, som automatisk sørger for at synkronisere din backup med indholdet på din pc.
Sørg altid for at have to kopier af alle uerstattelige filer såsom digitalfotos. Det vil sige, at du bør have dem liggende på både din pc og på den eksterne harddisk. Hvis du kun har dem liggende ét sted, så er det ikke en backup! Og jeg taler af erfaring. Jeg har mistet et stort antal fotos og musikfiler på en harddisk, som ikke overlevede en flyvetur over Atlanten.
De mest kompakte eksterne harddiske er også en glimrende måde at tage eksempelvis tv-optagelser (tjek altid ophavsretten i det land, du bor i) og film med på familiebesøg, da de ikke fylder ret meget og ikke kræver særlig software, når de skal sluttes til.
Hvis du ligesom mig gemmer alle dine digitale fotos, e-mails, regnskaber, musikfiler og andre dokumenter, som det svært eller umuligt eller erstatte, så kan jeg kun anbefale, at du investerer i en ekstern USB-harddisk.
De fås i dag til under 1.000 kroner både med og uden behov for en strømforsyning. Jeg bruger selv en Western Digital disk med en kapacitet på 60 gigabyte, som blot får strøm via USB-kablet. Der findes også andre typer, som kan give langt større kapacitet, hvor man eksempelvis kan udskifte selve disken med én med højere kapacitet, når den gamle er fuld.
Igen afhænger det af behovet. Så snart der er video involveret, begynder diske med kapaciteter på over 120 gigabyte at ligne en nødvendighed.
Fordelen ved USB-diskene er, at du blot slutter den til, hvorefter du enten manuelt kan kopiere de filer over, som du vil tage backup af, eller du kan benytte særlig software, som automatisk sørger for at synkronisere din backup med indholdet på din pc.
Sørg altid for at have to kopier af alle uerstattelige filer såsom digitalfotos. Det vil sige, at du bør have dem liggende på både din pc og på den eksterne harddisk. Hvis du kun har dem liggende ét sted, så er det ikke en backup! Og jeg taler af erfaring. Jeg har mistet et stort antal fotos og musikfiler på en harddisk, som ikke overlevede en flyvetur over Atlanten.
De mest kompakte eksterne harddiske er også en glimrende måde at tage eksempelvis tv-optagelser (tjek altid ophavsretten i det land, du bor i) og film med på familiebesøg, da de ikke fylder ret meget og ikke kræver særlig software, når de skal sluttes til.
Trådløs mus og tastatur
Hurra ingen ledninger! Eller er det nu også så godt, som det lyder?Der er mange, der sværger til trådløse mus og tastaturer, og hvis man har brug for at gemme den stationære pc lidt af vejen eller let vil kunne rydde skrivebordet, så er det et godt valg.
Men man skal være opmærksom på, at især de billigste modeller kan opbruge batterier i et overraskende tempo. Det er specielt galt med musene.
Der findes to typer trådløse mus: Den ene benytter blot batterier i musen, som så skal udskiftes eller tages ud og genoplades, når de er brugt op. Den anden og normalt dyrere version kommer med en særlig oplader, som man placerer musen i til opladning, når man ikke bruger den.
Den sidste type holder længere, men er også dyrere. Og så skal man både have plads til opladeren på skrivebordet og huske at sætte musen til opladning efter brug.
Man skal også være opmærksom på, at batterierne føjer ekstra vægt til musen, som man skal flytte rundt på, hver gang man bevæger musen. Derfor fravælger jeg trådløse mus af rent ergonomiske grunde. Der er dog også mange, som får en dårlig arbejdsstilling, fordi de skal slås med en ledning, der ikke kan nå, så se på dine vaner og dit arbejdsmiljø, før du tager den endelige beslutning.
Men en billig trådløs mus kan hurtigt komme til at koste dig dyrt i batterier, så ligesom med et digitalkamera kan det være en god idé at investere i genopladelige batterier. Og så er det aldrig en god idé at spare for meget på netop musen, som kan give led- og muskelsmerter, hvis man bruger den forkert. Brug lidt ekstra på en ordentlig mus fra Logitech eller Microsoft. Det behøver ikke være topmodellerne, der er beregnet til pc-spillerne, men en god ergonomisk optisk mus med scroll-hjul er en god investering.
Trådløse tastaturer kan ligesom musene løbe tør for strøm på forkerte tidspunkter, hvor du mindst af alt har brug for at skulle rode i alle køkkenskufferne efter friske batterier eller stjæle dem fra fjernbetjeningen til tv'et. Til gengæld er den ekstra vægt ikke et problem, og der kan være fordele ved at kunne flytte tastaturet mere frit rundt.
Bruger du eksempelvis din pc som harddiskoptager eller af andre grunde har den forbundet til tv'et, så er et trådløst tastatur en udmærket omend lidt stor fjernbetjening. Nørdniveauet er indrømmet lidt højt, når man sidder i sofaen med et tastatur i skødet, men med et trådløst risikerer man da i det mindste ikke, at folk falder over ledningen.
tirsdag den 1. maj 2007
Harddisken
Harddisken bruges til at lagre alle data på pc'en. Det gælder både programmer, film, billeder, dokumenter og en masse andre filer, som optager plads. For pc-køberen er der to ting, der spiller ind: Kapacitet og hastighed.
Det vil sige, for mange af os dukker der et ekstra punkt op: Støj. Larm fra en arbejdende harddisk er næsten umuligt at forudsige ud fra eksempelvis en annonce, men man kan være heldig at finde anmeldelser af enten pc'en eller den konkrete harddisk og få en idé om, hvorvidt den støjer eller ej. Det er især store harddiske til stationære pc'er, der kan drive ejeren til vanvid.
Til en stationær pc er hastigheden vigtig, fordi man her har valget mellem forskellige diske. Ofte kan det vise sig at være en fordel at gå et trin ned i kapacitet for at få en hurtigere disk. Der er i dag tre typer diske: ATA (PATA), SATA og SCSI. SCSI bruges hovedsageligt i servere, så det behøver man ikke bekymre sig om. SATA er den standard, som bruges i de fleste nye pc'er, mens de fleste ældre pc'er bruger ATA eller PATA. Du kan stadig få lidt mere kapacitet for pengene med ATA, men det fremtidssikrede valg og den bedste hastighed fås med SATA.
Hastigheden opgives som regel i RPM, der angiver antallet af omdrejninger pr. minut. Det skal i dag helst være på omkring 7.200 for stationære pc'er, mens bærbare pc'er kan klare sig med væsentligt lavere RPM, da de sjældent bruges til samme krævende opgaver som stationære pc'er.
Under 20 GB
Det kræver kun en halv snes gigabytes at lagre et moderne styresystem og de mest almindelige applikationer. Faktisk har de fleste brugere ikke brug for meget over 20 gigabyte til almindeligt brug. Diske med så lave kapaciteter er dog enten af ældre dato eller benytter sig af dyrere teknologier som eksempelvis flash-hukommelse.
40-60 GB
En bærbar med 40 gigabyte vil kunne rumme det meste for en gennemsnitlig pc-bruger. Hvis man er til videoklip eller er meget ivrig digitalfotograf, så kan pladsen blive lidt trang.
80-120 GB
Nu nærmer vi os den maksimale kapacitet for, hvad en pc-bruger, der ikke samler på spillefilm, kan bruge selv hvis vi medregner flere spil og digitale fotos.
160-250 GB
Her finder vi nogle af de største diske, hvor hastigheden samtidig er i top, så længe vi taler stationære pc'er. Meget få bærbare pc'er er i dag oppe i denne ende af skalaen. Det er bestemt fremtidssikret, men reelt også mere end de fleste har brug for, så hastigheden vil være den største gevinst.
300-500 GB
Nu begynder prisen pr. gigabyte igen at bevæger sig den forkerte vej. Man får rigeligt kapacitet og kan få god hastighed, men for mange vil der være en masse spildt plads. Hvis man vil gemme mange digitale film eller bruge pc'en som harddiskoptager, så er det her til gengæld lige i øjet.
600- 1.000 GB
Der er to måder, producenterne når disse kapaciteter. De første terabyte-diske er på markedet, men er lige nu spild af penge for andet end blærerøvseffekten. Producenterne kan dog også bryde terabyte-loftet ved hjælp af RAID, hvor to eller flere diske kobles sammen. Har man ikke brug for den ekstra kapacitet kan den opsætning ændres, så diskene fungerer som backup for hinanden, hvilket kan være en god idé, hvis man eksempelvis har alle familieminderne i videoform liggende på pc'en.
Stor kapacitet er i dag kun en nødvendighed til video. Men hvis man vil bruge pc'en til at optage tv eller som arkiv i stedet for dvd-reolen, så kommer de mange gigabyte i spil. Pc'en, der fungerer som hjemmekontor, vil til gengæld blot have en masse spildt plads, sådan som forbruget er i dag.
Hvad med Mac?
Apple har en meget trofast fanskare og et glimrende omdømme, specielt når det gælder bærbare pc'er. Men al respekt for de glade Mac-brugere, så er der nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man overvejer en Apple-pc.Mac har et fast sammentømret brugermiljø, som er den bedste kilde til at få hjælp med tekniske problemer. Men har du ingen venner eller familie, som er Mac-brugere, så skal du være forberedt på selv at skulle finde løsninger på dine problemer.
Ikke alt udstyr fungerer med en Mac. Det gælder blandt andet visse printere, ligesom man skal være forberedt på at benytte Mac'en egen software til scannere og digitalkameraer. Det ser de fleste Mac-brugere heldigvis som en fordel.
Ikke alt software fås til Mac. Microsofts Office-pakke er som regel en halv version bagud, og selvom der er kommet flere spiltitler til Mac, så er de også forsinkede. Til gengæld er der også mange glimrende programmer, som i dag fås til Mac.
Er du vant til at bruge Windows og anser dig selv for en rutineret Windows-bruger, så skal du være forberedt på, at Mac vil virke fremmedartet. Indlæringskurven for de fleste nye styresystemer er i dag heldigvis lav, så man hurtigt kommer i gang, men for Windows-superbrugere kan det være frustrerende at begynde forfra på en Mac.
Mac-folket vil hævde, at du i dag kan køre Windows-programmer på din Mac. Det er dog en sandhed med modifikationer. Apple har frigivet et testprogram kaldet Bootcamp, der gør det muligt at installere og køre Windows på en Mac, men det er altså Windows, der kører på Mac-hardware. Det kræver desuden, at du har en kopi af Windows XP, som du har lov til at installere på din Mac. Bootcamp bliver en del af den næste udgave af Mac OS X, men er indtil da blot et testprogram med begrænset support.
Designet fremhæves som Apples største force, og Apple skiller sig da også ud fra de fleste konkurrenter. Men design er en smagssag, og udseendet er ikke alt. For visse brugere vil det eksempelvis være vigtigere, at en bærbar virker solid, og de foretrækker derfor eksempelvis Lenovos Thinkpad-pc'er. Så lad ikke Apples ry for lækkert design forblænde dig, hvis din smag i virkeligheden går i en anden retning. Pc'en skal være et arbejdsredskab.
Prisen er heldigvis blevet bedre for Apples pc'er de sidste par år, så selskabet nu er mere konkurrencedygtigt i forhold til eksempelvis Dell. Samtidig med et større udvalg af software gør det Apple til en leverandør, som man bør overveje i sin købsproces. Men Apple har også en markedsandel på under fem procent af verdensmarkedet, så der er masser af pc-brugere, der vælger alternativerne. Derfor skal man ikke vælge Apple, bare fordi de ofte højrøstede Mac-brugere anbefaler det. Man skal vælge Apple, hvis det er den pc, man har brug for.
Hukommelse (RAM)
Du kan i praksis aldrig få for meget hukommelse til en almindelig pc. Mere hukommelse er den bedste opgradering, du kan investere i, men det er ikke altid, du har valget, så lad os se på, hvad forskellige mængder hukommelse kan give dig.
Under 256 MB
Glem alt om Windows XP og Office. Vælg skrabede modeller af Linux. Lad være med at tage chancen med ældre udgaver af Windows, som ikke længere bliver opdateret for sikkerhedshuller.
256 Megabyte (MB)
Du kan køre Windows XP og gå på internettet, men skal ikke forvente hurtig afvikling af tunge hjemmesider (video eller Flash). Ældre versioner af Microsoft Office vil kunne afvikles, men samtidig med internetprogrammer vil systemet opleves som langsomt. Du vil med fordel kunne skifte til Linux.
512 Megabyte (MB)
Du kan køre Windows XP, Microsoft Office og de fleste billedbehandlingsprogrammer uden større problemer. Du skal dog forvente, at længere internetsessioner kan opbruge hukommelsen og gøre systemet langsommere, indtil du genstarter pc'en næste gang. 512 megabyte er for lidt til de fleste nyere spil. I dag er 512 megabyte et udmærket valg til en mobil bærbar pc.
1.024 Megabyte (MB)/1 Gigabyte (GB)
Windows XP kører fremragende selv med nyere versioner af Microsoft Office og med billedbehandling. Windows Vista vil køre hæderligt. De fleste nyere spil vil kunne afvikles, omend ikke i fuld kvalitet.
1,0 - 4,0 Gigabyte (GB)
Nu er vi oppe i kapaciteter, der gør pc'en til en god spilpc eller en god pc til videoredigering. Med så meget hukommelse vil det nu være andre flaskehalse, der bliver afgørende for ydelsen.
Typen af hukommelse kan også have betydning. DDR2 er hurtigere end almindelig DDR SDRAM og kan gøre en væsentlig forskel til hukommelsestunge opgaver som spil og video, men også til afvikling af mange programmer. Du kan også finde DDR3-hukommelse, som er endnu hurtigere, men også dyrere. Denne type er først og fremmest beregnet til kraftige spilpc'er, og de fleste brugere vil være bedre tjent med at bruge pengene på at udrydde andre flaskehalse, før de investerer i DDR3-hukommelse. Priserne falder dog hurtigt på hukommelse, så det er en god idé at se på de aktuelle tilbud, hvis man er på udkig efter en kraftig pc.
Typen af hukommelse skal passe sammen med processoren og bundkortet, som dikterer den hastighed, hukommelsen kan arbejde ved. Som regel vælger pc-producenterne den optimale hukommelsestype til processoren, men specielt hvis man sammensætter en spil-pc er det et punkt, man skal være opmærksom på.
Bærbar: Processor
Processoren er den del af pc'en, der står for hovedparten af alle beregningerne, og det er derfor den komponent, som sætter den øvre teoretiske grænse for ydeevnen. I praksis er der dog en masse flaskehalse, som begrænser ydeevnen, men valget af processor er vigtigt, og det gælder især for bærbare pc'er.
Der er to producenter af processorer til bærbare pc'er: Intel og AMD. Det vil sige, der findes faktisk en tredje, Via, men der er meget få modeller med Via-processorer på det europæiske marked.
Intel står bag Centrino-varemærket, som betyder, at en Centrino-pc har en strømbesparende processor og trådløse netværksteknologier.
I dag har de fleste bærbare pc'er dog indbygget trådløst netværk, så det afgørende er selve processoren.
Intel sælger i dag hovedsageligt Celeron M og Core2-processorer. Celeron M er billigere, men også en ældre teknologi med mindre regnekraft og et højere strømforbrug. Prisforskellen mellem de to er dog markant, så hvis man kan undvære tre timers batteritid og ikke skal spille på sin bærbare, så er Celeron et udmærket valg. Og det eneste valg for det begrænsede budget hos Intel.
AMD's processorer til bærbare pc'er hedder Turion. Man kan stadigvæk finde pc'er med Athlon-processorer fra AMD, men de er reelt kun et valg, hvis man vil have en meget kraftig bærbar pc til en lav pris, hvor strømforbruget ikke er en faktor. Turion er til gengæld det budgetvenlig valg for en kompakt bærbar pc.
Clockfrekvensen er underordnet. Du kan finde processorer med 1,8 gigahertz og 2,6 gigahertz til bærbare pc'er, men det er vigtigere, hvilken type processor, der er tale om. Vælg hellere den rigtige type til dit behov frem for at se på clockfrekvensen.
Andre specifikationer, du kan blive præsenteret for ved valg af processor, er: Nanometer, cache og sokkel. For de fleste brugere er disse specifikationer underordnede. Om din processor er fremstillet ved 90, 65 eller 45 nanometer fortæller dig dog, hvor ny processoren er. Jo lavere antal nanometer, jo nyere processor. 45 nanometer kommer på markedet sidst i 2007.
Skal jeg købe en brugt pc?
Da jeg var knægt, var der ofte computere til salg i gratisavisernes loppemarkedsspalter. Men vi taler Commodore 64 og Amiga, som i dag vil svare til spilkonsoller som Playstation 2 og Xbox.
Du kan stadig finde brugte pc'er til salg, men medmindre budgettet virkelig er spændt til bristepunktet, er det ikke en vej, jeg vil anbefale.
Selv i de tilfælde er det bedre at efterlyse en pensionsmoden pc hos venner og familie, som kan overtages for en kasse øl eller pasning af kæledyrene i sommerferien.
Du kan købe brugt udstyr som skærme, højttalere og printere. Det er let at kontrollere, om det fungerer, og du skal ikke bekymre dig for meget om, hvor vidt der nu følger alt den nødvendige software med, for det kan hentes på producenternes hjemmesider.
Selve pc'en er til gengæld en dårlig handel, medmindre du virkelig har mod på at restaurere den. Du kan være heldig at få et eksemplar, som er velholdt og har fået en frisk installation af et lovligt styresystem, men for de fleste, vil hardwaren være forældet. Har du lyst til at prøve kræfter med Linux, så er det en anden sag. Her kan du klare dig med mindre og behøver ikke spekulere for meget over lovligheden af den software, der er installeret.
Der findes naturligvis undtagelser. Det kan være arbejdskollegaen, som købte en billig men udmærket bærbar for et halvt år siden, og nu har besluttet sig for at opgradere til en større eller mere kompakt model. I så fald kan du springe på vognen.
Du skal dog ikke forvente nogen form for support eller hjælp fra sælgeren. Selv hvis du køber pc'en fra en ven, så er der ingen fortjeneste ved salget, og det er svært at forlange hjælp fra en person, man har et personligt forhold til, specielt hvis personen selv har begrænsede pc-færdigheder.
En pc er ikke et almindeligt stykke elektronik. Du kan roligt købe et brugt fjernsyn, men en pc indeholder så mange følsomme komponenter, at du ingen chancer har for at opdage fejl, før du kommer hjem med pc'en.
For bærbare pc'er er problemet især batteriet. De fleste batterier til bærbare pc'er holder ikke mere end to år, før de mister deres fulde kapacitet. For visse modeller betyder en for kraftig spænding under opladningen for at gøre opladningen hurtigere desuden en betydelig reducering i levetiden. Så køb aldrig en brugt bærbar pc uden i hvert fald at medregne prisen for et nyt batteri.
Du kan stadig finde brugte pc'er til salg, men medmindre budgettet virkelig er spændt til bristepunktet, er det ikke en vej, jeg vil anbefale.
Selv i de tilfælde er det bedre at efterlyse en pensionsmoden pc hos venner og familie, som kan overtages for en kasse øl eller pasning af kæledyrene i sommerferien.
Du kan købe brugt udstyr som skærme, højttalere og printere. Det er let at kontrollere, om det fungerer, og du skal ikke bekymre dig for meget om, hvor vidt der nu følger alt den nødvendige software med, for det kan hentes på producenternes hjemmesider.
Selve pc'en er til gengæld en dårlig handel, medmindre du virkelig har mod på at restaurere den. Du kan være heldig at få et eksemplar, som er velholdt og har fået en frisk installation af et lovligt styresystem, men for de fleste, vil hardwaren være forældet. Har du lyst til at prøve kræfter med Linux, så er det en anden sag. Her kan du klare dig med mindre og behøver ikke spekulere for meget over lovligheden af den software, der er installeret.
Der findes naturligvis undtagelser. Det kan være arbejdskollegaen, som købte en billig men udmærket bærbar for et halvt år siden, og nu har besluttet sig for at opgradere til en større eller mere kompakt model. I så fald kan du springe på vognen.
Du skal dog ikke forvente nogen form for support eller hjælp fra sælgeren. Selv hvis du køber pc'en fra en ven, så er der ingen fortjeneste ved salget, og det er svært at forlange hjælp fra en person, man har et personligt forhold til, specielt hvis personen selv har begrænsede pc-færdigheder.
En pc er ikke et almindeligt stykke elektronik. Du kan roligt købe et brugt fjernsyn, men en pc indeholder så mange følsomme komponenter, at du ingen chancer har for at opdage fejl, før du kommer hjem med pc'en.
For bærbare pc'er er problemet især batteriet. De fleste batterier til bærbare pc'er holder ikke mere end to år, før de mister deres fulde kapacitet. For visse modeller betyder en for kraftig spænding under opladningen for at gøre opladningen hurtigere desuden en betydelig reducering i levetiden. Så køb aldrig en brugt bærbar pc uden i hvert fald at medregne prisen for et nyt batteri.
Bærbar: Kæmpeskærm eller mobil?
Der findes to typer bærbare pc'er på markedet: Dem der er bærbare, og dem der ikke er bærbare.
Ja, de kaldes begge bærbare, men i praksis vil man hurtigt opdage, at det ikke er alle bærbare pc'er, der er lige lette at slæbe rundt på.
Bærbare pc'er fås i dag med skærmstørrelser på helt op til 17 tommer. Det er helt fint, hvis man ønsker sig en pc, der kan stå på skrivebordet/spisebordet/sofabordet/natbordet og gemmes væk, når den ikke skal bruges. Den kan også fint sidde på dit skød foran fjerneren eller i sengen, men den er ikke til at tage med uden for hjemmets fire vægge - ok, du kan tage den med ud i baghaven eller sommerhuset, men det stiller nogle andre krav, som vi vil se på senere.
Jeg arbejder mindst otte timer hver dag på min bærbare pc, som er en bærbar pc. Den skal med mig på konferencer og hoteller, ombord på fly og færger, og jeg skal kunne holde ud at gå to kilometer gennem San Francisco med den i tasken. Det var aldrig gået med én af de store bærbare pc'er. Alt med en vægt på mere end omkring 2 kilogram bliver hurtigt trættende. For de fleste af os, betyder budgettet, at vi ikke kan gå under 2 kilogram, men i det mindste kan vi holde os omkring 2,2 - 2,4 kilogram.
Det lyder ikke af meget, men ofte skal man også slæbe en oplader med, selve tasken vejer også noget, og nogle steder er det nødvendigt med et netværkskabel for at kunne gå på nettet. Så selv et halvt kilogram barberet af vægten i forhold til de store modeller gør pludselig en forskel, når du skal storme gennem byen for at nå et tog, eller du skal have pc-tasken over skulderen en hel dag.
En anden faldgrube ved de store bærbare er strømforbruget. Ofte følger der også flere muskler med skærmstørrelsen, og så begynder det at tære på batteriet. Vær derfor særligt opmærksom på de teknologier, der kan spare strøm, hvis du vælger en stor bærbar, som du skal kunne bruge uden strømforsyning.
Til gengæld giver en stor bærbar dig et større tastatur og en større skærm. Begge dele gør de store bærbare til en oplagt erstatning for en stationær pc.
I mit arbejde ser jeg dog flere og flere af de kompakte bærbare pc'er. Det er selvfølgelig hos forretningsfolk, som har budgetterne til det, men det er også et beivdst valg. Skal den bærbare pc være mobil, så vælg en kompakt model. Hvis den bare skal stå derhjemme, så er de store modeller et fornuftigt valg. Men overvej, om du i så fald kunne bruge en stationær pc i stedet. Den vil du selvfølgelig ikke kunne tage med i haven eller i sengen, så det skal med i overvejelserne.
Ja, de kaldes begge bærbare, men i praksis vil man hurtigt opdage, at det ikke er alle bærbare pc'er, der er lige lette at slæbe rundt på.
Bærbare pc'er fås i dag med skærmstørrelser på helt op til 17 tommer. Det er helt fint, hvis man ønsker sig en pc, der kan stå på skrivebordet/spisebordet/sofabordet/natbordet og gemmes væk, når den ikke skal bruges. Den kan også fint sidde på dit skød foran fjerneren eller i sengen, men den er ikke til at tage med uden for hjemmets fire vægge - ok, du kan tage den med ud i baghaven eller sommerhuset, men det stiller nogle andre krav, som vi vil se på senere.
Jeg arbejder mindst otte timer hver dag på min bærbare pc, som er en bærbar pc. Den skal med mig på konferencer og hoteller, ombord på fly og færger, og jeg skal kunne holde ud at gå to kilometer gennem San Francisco med den i tasken. Det var aldrig gået med én af de store bærbare pc'er. Alt med en vægt på mere end omkring 2 kilogram bliver hurtigt trættende. For de fleste af os, betyder budgettet, at vi ikke kan gå under 2 kilogram, men i det mindste kan vi holde os omkring 2,2 - 2,4 kilogram.
Det lyder ikke af meget, men ofte skal man også slæbe en oplader med, selve tasken vejer også noget, og nogle steder er det nødvendigt med et netværkskabel for at kunne gå på nettet. Så selv et halvt kilogram barberet af vægten i forhold til de store modeller gør pludselig en forskel, når du skal storme gennem byen for at nå et tog, eller du skal have pc-tasken over skulderen en hel dag.
En anden faldgrube ved de store bærbare er strømforbruget. Ofte følger der også flere muskler med skærmstørrelsen, og så begynder det at tære på batteriet. Vær derfor særligt opmærksom på de teknologier, der kan spare strøm, hvis du vælger en stor bærbar, som du skal kunne bruge uden strømforsyning.
Til gengæld giver en stor bærbar dig et større tastatur og en større skærm. Begge dele gør de store bærbare til en oplagt erstatning for en stationær pc.
I mit arbejde ser jeg dog flere og flere af de kompakte bærbare pc'er. Det er selvfølgelig hos forretningsfolk, som har budgetterne til det, men det er også et beivdst valg. Skal den bærbare pc være mobil, så vælg en kompakt model. Hvis den bare skal stå derhjemme, så er de store modeller et fornuftigt valg. Men overvej, om du i så fald kunne bruge en stationær pc i stedet. Den vil du selvfølgelig ikke kunne tage med i haven eller i sengen, så det skal med i overvejelserne.
Hvilken pc skal jeg købe?
Det første spørgsmål før ethvert pc-køb er: Hvilken pc skal jeg vælge?
Det er meget vigtigt at besvare spørgsmålet ærligt. Mange siger, "jeg skal ikke bruge den til spil", hvorefter de et halvt år senere må købe en ny pc, fordi de er blevet hooked på Sims eller World of Warcraft.
Se på dit nuværende forbrug. Har du allerede en pc? I så fald, hvad har du brugt den til? Lav en liste over alle de programmer, du benytter. Hvordan bruger andre familiemedlemmer eller dine venner deres pc'er? Hvis de personer, du oftest er i kontakt med, stiller større krav til deres pc'er, så taler sandsynligheden for, at deres forbrug med tiden vil smitte af på dig.
Bærbar eller stationær? Der er to grunde til at vælge en bærbar:
1) Du skal kunne tage den med dig på arbejde/ferie/skole/café.
2) Pladsmanglen i din toværelses lejlighed betyder, at du skal kunne pakke pc'en væk, når spisebordet skal bruges til at spise ved.
Hvis du ikke kan nikke genkendende til mindst ét af de to ovenstående punkter, så overvej kraftigt, om du virkelig har brug for en bærbar pc. Selv en kompakt stationær pc vil give dig mere muskler for pengene og mulighed for senere at opgradere. Hvis du planlægger at have pc'en kørende mange timer om dagen, så kan en bærbar pc ofte spare dig lidt på elregningen. Specielt vil der være stor forskel på en god kompakt bærbar pc og en kraftig stationær spilpc. Så lad dig ikke lokke til at købe et kraftigt monstrum, hvis du virkelig ikke skal bruge det.
Budgettet er for de fleste den afgørende faktor - eller i hvert fald den faktor, der er i spil først i indkøbsprocessen, og forhåbentligt også sidst i processen. Medmindre du selv kan foretage de fleste reparationer, så bør du vælge en pc fra en større leverandør, selvom det kan koste lidt ekstra. Er du på udkig efter en spil-pc, så kan den rigtige internetbutik ofte give dig en god handel, men du bør undersøge butikkens omdømme, før du køber.
Det vigtigste er, at du på forhånd har defineret dine behov og krav til din nye pc. Spring ikke på det første det bedste gode tilbud. Der er som regel ét eller andet, der gør, at prisen er lav. Det kan være en forældet model eller billige komponenter som sluger strøm uden at yde nok.
Det er meget vigtigt at besvare spørgsmålet ærligt. Mange siger, "jeg skal ikke bruge den til spil", hvorefter de et halvt år senere må købe en ny pc, fordi de er blevet hooked på Sims eller World of Warcraft.
Se på dit nuværende forbrug. Har du allerede en pc? I så fald, hvad har du brugt den til? Lav en liste over alle de programmer, du benytter. Hvordan bruger andre familiemedlemmer eller dine venner deres pc'er? Hvis de personer, du oftest er i kontakt med, stiller større krav til deres pc'er, så taler sandsynligheden for, at deres forbrug med tiden vil smitte af på dig.
Bærbar eller stationær? Der er to grunde til at vælge en bærbar:
1) Du skal kunne tage den med dig på arbejde/ferie/skole/café.
2) Pladsmanglen i din toværelses lejlighed betyder, at du skal kunne pakke pc'en væk, når spisebordet skal bruges til at spise ved.
Hvis du ikke kan nikke genkendende til mindst ét af de to ovenstående punkter, så overvej kraftigt, om du virkelig har brug for en bærbar pc. Selv en kompakt stationær pc vil give dig mere muskler for pengene og mulighed for senere at opgradere. Hvis du planlægger at have pc'en kørende mange timer om dagen, så kan en bærbar pc ofte spare dig lidt på elregningen. Specielt vil der være stor forskel på en god kompakt bærbar pc og en kraftig stationær spilpc. Så lad dig ikke lokke til at købe et kraftigt monstrum, hvis du virkelig ikke skal bruge det.
Budgettet er for de fleste den afgørende faktor - eller i hvert fald den faktor, der er i spil først i indkøbsprocessen, og forhåbentligt også sidst i processen. Medmindre du selv kan foretage de fleste reparationer, så bør du vælge en pc fra en større leverandør, selvom det kan koste lidt ekstra. Er du på udkig efter en spil-pc, så kan den rigtige internetbutik ofte give dig en god handel, men du bør undersøge butikkens omdømme, før du køber.
Det vigtigste er, at du på forhånd har defineret dine behov og krav til din nye pc. Spring ikke på det første det bedste gode tilbud. Der er som regel ét eller andet, der gør, at prisen er lav. Det kan være en forældet model eller billige komponenter som sluger strøm uden at yde nok.
Velkommen
Jeg bliver ofte spurgt af familie, venner, bekendte, kolleger, vidtfremmede til råds om køb af ny pc eller andet it-udstyr. Det skyldes både min profession som it-journalist, men også fordi jeg har været aktiv pc-bruger og -bygger i over 15 år. Så nu skriver jeg mine råd ned - så kan alle læse dem, og jeg kan blot henvise de spørgelystne hertil. Forslag og spørgsmål modtages - også i form af kommentarer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
