Harddisken

Harddisken bruges til at lagre alle data på pc'en. Det gælder både programmer, film, billeder, dokumenter og en masse andre filer, som optager plads. For pc-køberen er der to ting, der spiller ind: Kapacitet og hastighed.

Det vil sige, for mange af os dukker der et ekstra punkt op: Støj. Larm fra en arbejdende harddisk er næsten umuligt at forudsige ud fra eksempelvis en annonce, men man kan være heldig at finde anmeldelser af enten pc'en eller den konkrete harddisk og få en idé om, hvorvidt den støjer eller ej. Det er især store harddiske til stationære pc'er, der kan drive ejeren til vanvid.

Til en stationær pc er hastigheden vigtig, fordi man her har valget mellem forskellige diske. Ofte kan det vise sig at være en fordel at gå et trin ned i kapacitet for at få en hurtigere disk. Der er i dag tre typer diske: ATA (PATA), SATA og SCSI. SCSI bruges hovedsageligt i servere, så det behøver man ikke bekymre sig om. SATA er den standard, som bruges i de fleste nye pc'er, mens de fleste ældre pc'er bruger ATA eller PATA. Du kan stadig få lidt mere kapacitet for pengene med ATA, men det fremtidssikrede valg og den bedste hastighed fås med SATA.

Hastigheden opgives som regel i RPM, der angiver antallet af omdrejninger pr. minut. Det skal i dag helst være på omkring 7.200 for stationære pc'er, mens bærbare pc'er kan klare sig med væsentligt lavere RPM, da de sjældent bruges til samme krævende opgaver som stationære pc'er.

Under 20 GB
Det kræver kun en halv snes gigabytes at lagre et moderne styresystem og de mest almindelige applikationer. Faktisk har de fleste brugere ikke brug for meget over 20 gigabyte til almindeligt brug. Diske med så lave kapaciteter er dog enten af ældre dato eller benytter sig af dyrere teknologier som eksempelvis flash-hukommelse.

40-60 GB
En bærbar med 40 gigabyte vil kunne rumme det meste for en gennemsnitlig pc-bruger. Hvis man er til videoklip eller er meget ivrig digitalfotograf, så kan pladsen blive lidt trang.

80-120 GB
Nu nærmer vi os den maksimale kapacitet for, hvad en pc-bruger, der ikke samler på spillefilm, kan bruge selv hvis vi medregner flere spil og digitale fotos.

160-250 GB
Her finder vi nogle af de største diske, hvor hastigheden samtidig er i top, så længe vi taler stationære pc'er. Meget få bærbare pc'er er i dag oppe i denne ende af skalaen. Det er bestemt fremtidssikret, men reelt også mere end de fleste har brug for, så hastigheden vil være den største gevinst.

300-500 GB
Nu begynder prisen pr. gigabyte igen at bevæger sig den forkerte vej. Man får rigeligt kapacitet og kan få god hastighed, men for mange vil der være en masse spildt plads. Hvis man vil gemme mange digitale film eller bruge pc'en som harddiskoptager, så er det her til gengæld lige i øjet.

600- 1.000 GB
Der er to måder, producenterne når disse kapaciteter. De første terabyte-diske er på markedet, men er lige nu spild af penge for andet end blærerøvseffekten. Producenterne kan dog også bryde terabyte-loftet ved hjælp af RAID, hvor to eller flere diske kobles sammen. Har man ikke brug for den ekstra kapacitet kan den opsætning ændres, så diskene fungerer som backup for hinanden, hvilket kan være en god idé, hvis man eksempelvis har alle familieminderne i videoform liggende på pc'en.

Stor kapacitet er i dag kun en nødvendighed til video. Men hvis man vil bruge pc'en til at optage tv eller som arkiv i stedet for dvd-reolen, så kommer de mange gigabyte i spil. Pc'en, der fungerer som hjemmekontor, vil til gengæld blot have en masse spildt plads, sådan som forbruget er i dag.