Blu-ray er den næste generation af lagermedie til film og spil, som kan rumme 10 gange så meget som en DVD. Mange pc-producenter tilbyder Blu-ray-drev i deres modeller, men det koster ekstra. Så er det pengene værd?
Kvaliteten kan ses
På en moderne pc-skærm er forskellen på almindelig DVD-kvalitet og Blu-ray synlig. DVD'ens opløsning er skabt til et almindeligt standard-tv, mens Blu-ray er skabt til HDTV, som ligger tættere på de høje opløsninger, en pc-skærm kan klare.
Mindre udvalg, højere pris
Der er stadig færre udgivelser på Blu-ray end på DVD, og de nye film koster typisk 50% mere på Blu-ray. Hvis du er klar til at skifte til HDTV i din filmsamling, så kan Blu-ray-drevet i pc'en imidlertid være et godt og billigt alternativ til en Blu-ray-afspiller. Blu-ray-afspillere er dyre, og de fleste pc'er kan i dag sluttes til et tv.
Dine DVD'er dur stadig
Din DVD-samling kan afspilles på Blu-ray. Alle dine spil og film vil stadig fungere på en pc med et Blu-ray-drev.
Internettet lurer om hjørnet
Blu-ray kommer til at afløse DVD'en. Det vil ske hurtigst i de lande, hvor HDTV allerede er udbredt. Hvis HDTV ikke siger dig noget lige nu, og du ikke er typen, der insisterer på, at dit surroundsystem skal komme fra HiFi-Klubben, så er det nok for tidligt at vælge Blu-ray.
Lige nu er der ingen software eller spil, som udgives på Blu-ray, og det vil nok først begynde at ske om et par år. Samtidig begynder bredbåndsforbindelser og internetadgang at gøre det lettere at distribuere både film og software direkte fra internettet. Det ser vi allerede med mange onlinespil, hvor brugerne henter flere gigabytes i udvidelser og opdateringer fra internettet, og hvor spillets originale DVD blot er en nøgle, der giver adgang til onlineopdateringerne.
Spar pengene
Medmindre du har tænkt dig at begynde at købe dine film på Blu-ray, så er der ingen grund til at betale flere hundrede kroner ekstra for et Blu-ray-drev. Brug hellere de penge på en bedre harddisk, mere hukommelse, en printer, en ekstra mus eller ekstra software.
Når det er sagt, så er flere pc-producenter på vej til at gøre Blu-ray til standard. Så i julehandlen 2009 vil der nok slet ikke være nogen diskussion, fordi alle nyere pc'er med undtagelse af de billigste modeller vil have Blu-ray.
lørdag den 23. august 2008
torsdag den 21. august 2008
Myter om fladskærme
Der findes stadig mange pc-ejere, som sværger til deres gamle billedrørsskærm og ikke vil skifte den ud med en LCD-skærm, som i dag er den mest almindelige type skærm på markedet.
En stor del af mistilliden til de nye skærmtyper skyldes enten misforståelser eller dårlige erfaringer med de første modeller, der blev tilgængelige for almindelige forbrugere. Så lad os se på et par af de mest almindelige myter om LCD fladskærme.
Døde pixels
Døde pixels var et stort problem for de første LCD-skærme. En død pixel er brændt ud og vil optræde på skærmen som en klar lysprik, der ikke skifter farve og derfor forstyrrer billedet. Det var almindeligt, at en LCD-skærm havde et par døde pixels efter de første par år, da de første modeller kom på markedet. I dag har producenterne stort set fjernet problemet med bedre produktionsmetoder og test. Mange giver samtidig en garanti mod døde pixels. Personligt har jeg ikke set en død pixel på en LCD-skærm produceret inden for de sidste fem år. Konklusion: Busted!
Langsom opdatering
Især computerspillere er bange for, at de kommer til at sidde med en skærm, der ikke kan følge med, når de spiller et hæsblæsende skydespil på en LCD-skærm. I dag er opdateringshastigheden imidlertid blevet så god, at selv professionelle computerspillere (de findes skam!) er blevet set benytte LCD-skærme. I reklamer for fladskærme vil du ofte se opdateringshastigheder angivet som 2, 5, 8 eller 12 millisekunder. Mit råd er, at du først ser på de øvrige specifikationer, før du lader dig forføre af dette tal. For selvom et lavt tal er bedst, så er skarpheden, lysstyrken og tilslutningsmulighederne vigtigere end forskellen på 2 og 5 millisekunder. Konklusion: Busted!
Dårlig farvegengivelse
Den nuværende generation af LCD-paneler, som de fleste af os har råd til, har ganske rigtigt en væsentligt lavere farvedybde end billedrørsskærmene (CRT). Hvis du er 3D-animator eller professionel fotograf eller grafiker, så får du stadig bedre kvalitet for pengene med en billedrørsskærm. Til gengæld er der nye skærme på vej som eksempelvis HP's DreamColor, der er LCD-skærme med stor præcision i farvegengivelsen. Problemet på de fleste forbrugermodeller er nemlig ikke kun farvedybden, men også at du ikke kan kalibrere farverne, sådan som det er muligt på billedrørsskærme. Den almindelige amatørfotograf og typiske pc-bruger vil imidlertid ikke opleve farverne som et problem på de fleste modeller. Tværtimod vil mange opleve farverne som mere klare og skarpe end på en billedrørsskærm. Konklusion: Bekræftet.
Svære at se fra skæve vinkler
Det var på de tidlige modeller ganske rigtigt svært at se skærmen, hvis man sad lidt til siden for den. Det er stort set ikke et problem med de nye modeller, der er beregnet til at stå på et bord. Det kan stadig være et problem på bærbare pc'er. Samtidig er det stadig svært at se billedet lige klart, hvis man ikke sidder i det ideelle vandrette plan i forhold til skærmen. Hvis man står op og kigger ned, vil billedet ikke være lige så tydeligt, som hvis man sidder lige foran skærmen. Konklusion: Bekræftet, men irrelevant for de fleste.
Ujævn lysstyrke
LCD-paneler kræver en særlig lyskilde for at oplyse de enkelte pixels. Især i bærbare pc'er kan man derfor opleve, at lysstyrken ikke er jævn over hele skærmen. Typisk vil forskellen kunne ses i kanterne af skærmen. På de fleste nye LCD-skærme til bærbare pc'er i den mellemste prisklasse og til stationære skærme er forskellen så minimal, at den i praksis ikke er til at få øje på. Nyere store skærme har ofte mere end én lyskilde, og mange nye mindre skærme bruger LED-lysdioder i stedet for lysstofrør til at give en mere jævn belysning - og de bruger mindre strøm. Konklusion: Busted! (Medmindre man køber for billigt!)
Låst opløsning
De fleste LCD-skærme har en specifik anbefalet opløsning. Den spænder i dag typisk fra mellem 1024x768 til 1920x1280. I alle tilfælde er det den opløsning, hvor man får den bedste billedkvalitet. Mange skærme understøtter dog også flere lavere opløsninger, hvor billedkvaliteten er acceptabel, men man bør så vidt muligt benytte den anbefalede opløsning. Alle andre opløsninger vil være uskarpe eller forvrængede. Konklusion: Bekræftet.
onsdag den 26. marts 2008
Bærbar: Mobil arbejdshest
Når man som jeg bruger sin bærbare pc mindst otte timer hver eneste dag og samtidig slæber den verden rundt, så stiller det krav. Jeg er på udkig efter en ny arbejdsbærbar, og det har vist sig at være mit sværeste pc-køb nogensinde, fordi udvalget er enormt. Mine krav er:
* Vægt under 2,8 kg inklusiv batteri.
* Skærm i høj opløsning.
* Godt tastatur.
* God batterilevetid.
* 802.11n trådløst Wi-Fi.
* 2 GB RAM.
* 2 GHz Intel eller AMD processor.
* Windows Vista.
* Lækkert design.
* Budget: max. 1500 dollars.
Efterhånden har jeg indsnævret det til fem modeller og en enkelt i reserve: Dell XPS 1330, Dell Inspiron 1420, HP dv2700t, Sony Vaio CR, Lenovo Thinkpad T61. Reserven: Asus F8. Der er ingen tvivl om, at alle seks er gode køb, og det har gjort det svært at vælge, men her er et par af de tanker, jeg har gjort mig i processen. Undervejs besøgte jeg de lokale elektronikforhandlere for at prøve modellerne i praksis.
Butikkerne har dog sjældent lige netop den opsætning, som jeg er interesseret i, men alle fem modeller kan bestilles online gennem producenternes hjemmesider.
Dell XPS 1330
Lækkert design og lav vægt. Prisen er lidt højere, end for de øvrige modeller, og skærmen er 13,3 tommer i stedet for 14,1 tommer hos resten af feltet. Til gengæld føler man, at selve konstruktionen er af en højere kvalitet end eksempelvis Inspiron 1420. XPS 1330 har imidlertid en sær lille touchpad med nogle lidt løse knapper, som jeg ikke er helt solgt på.
Dell Inspiron 1420
Denne model er endnu ikke kommet til Danmark, men den er lige nu ét af de bedste køb set ud fra, hvad du får for pengene. Til gengæld føles konstruktionen billig, og den virker lidt større og mere klodset end konkurrenten fra HP. Samtidig bør man vælge skærmen med ekstra høj opløsning 1440x900 for at undgå den grynethed, som man ofte finder på mange af de billigere 14-tommer bærbare.
HP dv2700t
Dv2700t var den model, jeg først havde tænkt mig at købe, men en tur til butikken for at se den i levende live, fik mig på andre tanker. HP's Pavillion bærbare pc'er har en glatpoleret overflade både på låget og indvendigt. Den tiltrækker fingeraftryk i usædvanlig grad. Den kan dog heldigvis let gøres ren, men man skal gøre det ofte, medmindre man kan ignorere fingeraftrykkene. Samtidig giver den skinnende overflade nogle generende reflekser omkring skærmen, som kan virke distraherende. HP har også valgt at bruge denne overfladebehandling på touchpad'en. Det gør det svært at få fingeren til at glide jævnt, så det kræver lidt ekstra tilvænning.
Sony Vaio CR
Sony har lige nu noget af det bedste design. Sony har lånt lidt fra Apple og skiller sig ud med et lidt anderledes tastatur, som mange brugere nok vil stejle over, fordi det kan være lidt sværere at finde de rigtige taster, indtil man har vænnet sig til det. Til gengæld er jeg ikke imponeret over de to indbyggede læsere til hukommelseskort, hvor Sony har valgt en særskilt læser til dets eget MemoryStick-format. Har man et digitalkamera, som benytter en type kort, som ikke understøttes, er man derfor nødt til at købe en ExpressCard-kortlæser, og det virker lidt overflødigt.
Lenovo Thinkpad T61
Thinkpad er firehjulstrækkerne blandt bærbare pc'er. Er man til moderne design, så er Thinkpad ikke sagen, og det er faktisk min eneste anke imod denne model. Flere anmeldere har dog også være skuffede over batterilevetiden. Og ligesom Sony er det svært at få alle de muligheder for hukommelseskort og udvidelsesporte, som man kan ønske sig.
Tiebreakeren for mit valg bliver batteridesignet. Jeg synes, Dell har løst det mere elegant end HP på XPS 1330, mens de øvrige modeller virker lidt skrøbelige, hvis man vælger de udvidede batterier. Til gengæld falder XPS 1330 lidt uden for mit budget i den opsætning, jeg foretrækker, og skærmen er lidt mindre, end jeg er vant til. Konklusionen er, at jeg kan købe en vilkårlig af disse modeller, og blive glad. Først efter tre måneders brug, vil jeg kunne afgøre, om jeg har gjort det rigtige køb.
* Vægt under 2,8 kg inklusiv batteri.
* Skærm i høj opløsning.
* Godt tastatur.
* God batterilevetid.
* 802.11n trådløst Wi-Fi.
* 2 GB RAM.
* 2 GHz Intel eller AMD processor.
* Windows Vista.
* Lækkert design.
* Budget: max. 1500 dollars.
Efterhånden har jeg indsnævret det til fem modeller og en enkelt i reserve: Dell XPS 1330, Dell Inspiron 1420, HP dv2700t, Sony Vaio CR, Lenovo Thinkpad T61. Reserven: Asus F8. Der er ingen tvivl om, at alle seks er gode køb, og det har gjort det svært at vælge, men her er et par af de tanker, jeg har gjort mig i processen. Undervejs besøgte jeg de lokale elektronikforhandlere for at prøve modellerne i praksis.
Butikkerne har dog sjældent lige netop den opsætning, som jeg er interesseret i, men alle fem modeller kan bestilles online gennem producenternes hjemmesider.
Dell XPS 1330
Lækkert design og lav vægt. Prisen er lidt højere, end for de øvrige modeller, og skærmen er 13,3 tommer i stedet for 14,1 tommer hos resten af feltet. Til gengæld føler man, at selve konstruktionen er af en højere kvalitet end eksempelvis Inspiron 1420. XPS 1330 har imidlertid en sær lille touchpad med nogle lidt løse knapper, som jeg ikke er helt solgt på.
Dell Inspiron 1420
Denne model er endnu ikke kommet til Danmark, men den er lige nu ét af de bedste køb set ud fra, hvad du får for pengene. Til gengæld føles konstruktionen billig, og den virker lidt større og mere klodset end konkurrenten fra HP. Samtidig bør man vælge skærmen med ekstra høj opløsning 1440x900 for at undgå den grynethed, som man ofte finder på mange af de billigere 14-tommer bærbare.
HP dv2700t
Dv2700t var den model, jeg først havde tænkt mig at købe, men en tur til butikken for at se den i levende live, fik mig på andre tanker. HP's Pavillion bærbare pc'er har en glatpoleret overflade både på låget og indvendigt. Den tiltrækker fingeraftryk i usædvanlig grad. Den kan dog heldigvis let gøres ren, men man skal gøre det ofte, medmindre man kan ignorere fingeraftrykkene. Samtidig giver den skinnende overflade nogle generende reflekser omkring skærmen, som kan virke distraherende. HP har også valgt at bruge denne overfladebehandling på touchpad'en. Det gør det svært at få fingeren til at glide jævnt, så det kræver lidt ekstra tilvænning.
Sony Vaio CR
Sony har lige nu noget af det bedste design. Sony har lånt lidt fra Apple og skiller sig ud med et lidt anderledes tastatur, som mange brugere nok vil stejle over, fordi det kan være lidt sværere at finde de rigtige taster, indtil man har vænnet sig til det. Til gengæld er jeg ikke imponeret over de to indbyggede læsere til hukommelseskort, hvor Sony har valgt en særskilt læser til dets eget MemoryStick-format. Har man et digitalkamera, som benytter en type kort, som ikke understøttes, er man derfor nødt til at købe en ExpressCard-kortlæser, og det virker lidt overflødigt.
Lenovo Thinkpad T61
Thinkpad er firehjulstrækkerne blandt bærbare pc'er. Er man til moderne design, så er Thinkpad ikke sagen, og det er faktisk min eneste anke imod denne model. Flere anmeldere har dog også være skuffede over batterilevetiden. Og ligesom Sony er det svært at få alle de muligheder for hukommelseskort og udvidelsesporte, som man kan ønske sig.
Tiebreakeren for mit valg bliver batteridesignet. Jeg synes, Dell har løst det mere elegant end HP på XPS 1330, mens de øvrige modeller virker lidt skrøbelige, hvis man vælger de udvidede batterier. Til gengæld falder XPS 1330 lidt uden for mit budget i den opsætning, jeg foretrækker, og skærmen er lidt mindre, end jeg er vant til. Konklusionen er, at jeg kan købe en vilkårlig af disse modeller, og blive glad. Først efter tre måneders brug, vil jeg kunne afgøre, om jeg har gjort det rigtige køb.
tirsdag den 18. marts 2008
Bærbar: Designfejl
Det er blevet tid til, at jeg udskifter min bærbare pc. Jeg har brugt den dagligt i mit arbejde, og det har slidt godt på den. Det har givet mig nogle erfaringer omkring design, som det er værd at være opmærksom på:
Gummifødder
Min bærbare HP Compaq blev leveret med fire gummifødder i bunden til at stabilisere pc'en, så den ikke skrider på et glat skrivebord. Det er rart, men der gik ikke mange måneder, før den første gummifod faldt af. Nu har jeg erstattet tre af de originale gummifødder med de gummidutter, man kan købe til at sætte under møbler, og de bliver siddende. Men det ser ikke for kønt ud. Så hvis du har mulighed for det, så tag et kig i bunden af pc'en, før du køber den, for at vurdere, hvor løst gummifødderne sidder.
Gummiknapper
Jeg har generelt mange dårlige erfaringer med holdbarheden af gummi. Og det gælder især gummi, som kommer i kontakt med hænderne. På min ene mus er gummiet gået i opløsning, så selvom selve musen fungerer fint, så er den ikke længere behagelig at bruge, fordi gummiet er faldet af. Heldigvis er en mus let og billig at udskifte.
Det er straks sværere på en bærbar pc. Min Compaq har to museknapper, som også er belagt med gummi. Det vil sige, efter to et halvt års intenst brug, så er der nu kun gummi på den ene. Gummiet er simpelthen faldet af. Der gik heller ikke lang tid, før gummiet begyndte at se snavset ud. Min næste bærbare bliver uden gummi på museknapperne, selvom det giver en bedre komfort. Jeg vil i stedet se på andre materialer, som kan give samme komfort, men er mere robuste end gummi.
Riller
Riller og furer i designet er med til at gøre plastikkassen mere indbydende, men de samler også støv og snavs. Det betyder ikke noget for pc'ens ydelse, men det betyder alligevel noget for den samlede brugsoplevelse, at pc'en ikke virker gammel og slidt, og det er snavs med til. Så på min næste bærbare vil jeg forsøge at undgå for mange riller og furer, som ikke tjener noget formål. Furerne i bunden af pc'en er med til at gøre den mere solid og køle indholdet. De bliver heller ikke set, så de har ingen betydning i den sammenhæng.
Hvid finish
Min Compaq er sølvgrå plastik med grå taster. Alligevel er det nok til, at jeg kan se fedt og snavs fra mine fingre og hænder, som sætter sig på tasterne og der, hvor jeg hviler håndfladerne. Det er igen med til at få pc'en til at føles ældre, end den er. Min næste pc skal helst have sorte taster, selvom de kan være lidt sværere at læse, når man skal finde de indbyggede funktionstaster, som er forskellige fra producent til producent. Jeg vil under alle omstændigheder gå langt udenom hvid, som er endnu værre end grå.
Skrøbelig mekanik
Der er meget lidt egentlig mekanik i designet af en bærbar pc, men det er ofte her, man vil opleve flest problemer med slid. Min gamle Dell, som var forgængeren for min Compaq, endte eksempelvis sine dage med hængsler, som ikke kunne holde skærmen oppe i alle vinkler. Det er producenterne blevet bedre til, men jeg vil alligevel vælge en bærbar, hvor hængslerne føles stramme og solide.
PC Card-porten er et andet svagt led. Den bruges i dag hovedsageligt til mobilmodems, men på min Compaq havde jeg problemer med den knap, der bruges til at skubbe et kort ud. Fjedermekanismen var så følsom, at knappen ofte blev udløst, når jeg bar pc'en i min taske. Samtidig var den indbyggede fjeder alt for kraftig i forhold til den mekanisme, som holdt den på plads, så til sidst kunne knappen ikke holde sig selv inde. Jeg blev nødt til at lime den fast. Min næste bærbare skal helt sikkert have en mere elegant knap, hvor jeg ikke løber ind i samme problem.
Låsen, som holder skærmen på plads, når den bærbare er klappet sammen, er en anden skrøbelig komponent. Her har min Compaq faktisk fungeret glimrende, da den har to låsepunkter, som er med til at gøre den mekanisme mere robust. Selve knappen til at udløse låsen kunne dog have været mere elegant, da kombinationen af en fjeder og noget plastik er blevet så slidt, at jeg nu af og til skal trykke et par gange for at udløse mekanismen. Mange nyere bærbare pc'en benytter slet ikke denne type lås, så det bliver interessant at se, hvor godt de holder.
Gummifødder
Min bærbare HP Compaq blev leveret med fire gummifødder i bunden til at stabilisere pc'en, så den ikke skrider på et glat skrivebord. Det er rart, men der gik ikke mange måneder, før den første gummifod faldt af. Nu har jeg erstattet tre af de originale gummifødder med de gummidutter, man kan købe til at sætte under møbler, og de bliver siddende. Men det ser ikke for kønt ud. Så hvis du har mulighed for det, så tag et kig i bunden af pc'en, før du køber den, for at vurdere, hvor løst gummifødderne sidder.
Gummiknapper
Jeg har generelt mange dårlige erfaringer med holdbarheden af gummi. Og det gælder især gummi, som kommer i kontakt med hænderne. På min ene mus er gummiet gået i opløsning, så selvom selve musen fungerer fint, så er den ikke længere behagelig at bruge, fordi gummiet er faldet af. Heldigvis er en mus let og billig at udskifte.
Det er straks sværere på en bærbar pc. Min Compaq har to museknapper, som også er belagt med gummi. Det vil sige, efter to et halvt års intenst brug, så er der nu kun gummi på den ene. Gummiet er simpelthen faldet af. Der gik heller ikke lang tid, før gummiet begyndte at se snavset ud. Min næste bærbare bliver uden gummi på museknapperne, selvom det giver en bedre komfort. Jeg vil i stedet se på andre materialer, som kan give samme komfort, men er mere robuste end gummi.
Riller
Riller og furer i designet er med til at gøre plastikkassen mere indbydende, men de samler også støv og snavs. Det betyder ikke noget for pc'ens ydelse, men det betyder alligevel noget for den samlede brugsoplevelse, at pc'en ikke virker gammel og slidt, og det er snavs med til. Så på min næste bærbare vil jeg forsøge at undgå for mange riller og furer, som ikke tjener noget formål. Furerne i bunden af pc'en er med til at gøre den mere solid og køle indholdet. De bliver heller ikke set, så de har ingen betydning i den sammenhæng.
Hvid finish
Min Compaq er sølvgrå plastik med grå taster. Alligevel er det nok til, at jeg kan se fedt og snavs fra mine fingre og hænder, som sætter sig på tasterne og der, hvor jeg hviler håndfladerne. Det er igen med til at få pc'en til at føles ældre, end den er. Min næste pc skal helst have sorte taster, selvom de kan være lidt sværere at læse, når man skal finde de indbyggede funktionstaster, som er forskellige fra producent til producent. Jeg vil under alle omstændigheder gå langt udenom hvid, som er endnu værre end grå.
Skrøbelig mekanik
Der er meget lidt egentlig mekanik i designet af en bærbar pc, men det er ofte her, man vil opleve flest problemer med slid. Min gamle Dell, som var forgængeren for min Compaq, endte eksempelvis sine dage med hængsler, som ikke kunne holde skærmen oppe i alle vinkler. Det er producenterne blevet bedre til, men jeg vil alligevel vælge en bærbar, hvor hængslerne føles stramme og solide.
PC Card-porten er et andet svagt led. Den bruges i dag hovedsageligt til mobilmodems, men på min Compaq havde jeg problemer med den knap, der bruges til at skubbe et kort ud. Fjedermekanismen var så følsom, at knappen ofte blev udløst, når jeg bar pc'en i min taske. Samtidig var den indbyggede fjeder alt for kraftig i forhold til den mekanisme, som holdt den på plads, så til sidst kunne knappen ikke holde sig selv inde. Jeg blev nødt til at lime den fast. Min næste bærbare skal helt sikkert have en mere elegant knap, hvor jeg ikke løber ind i samme problem.
Låsen, som holder skærmen på plads, når den bærbare er klappet sammen, er en anden skrøbelig komponent. Her har min Compaq faktisk fungeret glimrende, da den har to låsepunkter, som er med til at gøre den mekanisme mere robust. Selve knappen til at udløse låsen kunne dog have været mere elegant, da kombinationen af en fjeder og noget plastik er blevet så slidt, at jeg nu af og til skal trykke et par gange for at udløse mekanismen. Mange nyere bærbare pc'en benytter slet ikke denne type lås, så det bliver interessant at se, hvor godt de holder.
onsdag den 2. januar 2008
Hvad skal en pc koste?
Det vigtigste kriterium for valget af en ny pc skal altid være dit behov, og hvad du skal bruge den til. Men når det er tid til at finde Visa-kortet frem, så er prisen i sidste ende en faktor, som man ikke kan komme udenom.
Når jeg bliver spurgt til råds af en ny pc-forbruger, så har de ofte set et godt tilbud på en pc til en meget lav pris. Men de ender alle med at vælge en dyrere model. Så lad os se på, hvad der lige nu (januar 2008) er et realistisk budget for en ny pc.
Langtidsholdbar brugsværdi
Du kan i dag finde bærbare pc'er helt ned til 3.000 kroner. Og i den anden ende kan du finde bærbare pc'er til over 20.000 kroner. Hvad er forskellen? I topmodellerne finder du de nyeste komponenter, og i de billigste modeller finder du komponenter, der svarer til toppen af poppen for to til tre år siden. Det betyder, at du kan forvente at få lidt flere år ud af en topmodel, før den skriger på udskiftning, end du kan med den billige model.
Det skyldes det fænomen, som i it-branchen er kendt som Moores Lov. Populært sagt siger Moores Lov, at pc-ydelsen fordobles omkring hvert halvandet år. Efter seks år vil de nyeste top-pc'er altså være 16 gange hurtigere end din seks år gamle top-model. Og springet mellem den seks år gamle superbillige pc og den nyeste top-pc kan være helt op til 64 gange kraftigere ydelse.
Hvis du køber en billig pc, skal du med andre ord nok regne med at udskifte den tidligere, end hvis du køber topmodellen.
Topmodellerne 15.000+
I den øverste prisklasse finder du pc'er, der er mere end blot et arbejds- og underholdningsredskab. For bærbare pc'er er topmodellerne dem, der eksempelvis bliver brugt til professionel videoredigering eller af forretningsfolk, som rejser og skal bruge deres bærbare pc på farten hver dag. Hvis du vil have en bærbar misundelsesværdig spilpc, så er det også i denne ende af budgettet, du skal finde dem.
For stationære pc'er taler vi om arbejdsstationer, som først og fremmest er relevante til professionelle formål. Og så er det selvfølgelig også de absolut kraftigste spilpc'er, men til spil er dine penge givet langt bedre ud i det næste prislag, hvor du i stedet kan bruge pengene på godt tilbehør som eksempelvis en stor kvalitetsskærm.
9.500-15.000
10.000 kroner er en god tommelfingerregel for den øvre grænse for et fornuftigt pc-budget, hvis du vil have en alsidig pc, som du skal bruge mange timer hver dag. Tilbehør som større skærme, software og ekstra diskplads til eksempelvis video kan øge budgettet, men det fornuftige grundsystem bør ikke koste over 10.000 kroner.
For bærbare pc'er kan der være fornuft i at gå lidt højere, hvis man har råd til det. I så fald bør man bruge pengene på modeller med lavere vægt, mere hukommelse, mere diskplads og mere strømbesparende komponenter. Eller hvis man vil bruge den bærbare pc til spil, så kan man gå efter en større skærm og et kraftigere grafikkort. Man skal blot være opmærksom på, at spildrømmene stadig er svære at forene med ægte mobilitet.
6.500-9.500
For mellem 6.000 og 9.000 kroner kan man få den nyeste teknologi og en masse software i nogle rigtigt gode systemer. Det er i dette prislag, at du finder de mest alsidige bærbare pc'er og de bedste stationære pc'er.
Faldgruberne er imidlertid, at det også er et psykologisk minefelt, som butikkerne udnytter. Når først du kan bevæget dig over 5.000 kroner, så kan du let blive overtalt til at gå lidt længere op. Så hvis 6.000 til 9.000 kroner er dit budget, skal du være ekstra opmærksom og sammenligne priser mellem forhandlere og forskellige pc-mærker og modeller.
For stationære pc'er skal du især være opmærksom på det tilbehør, du får med i prisen. Hvilken skærm og printer følger med i handlen? Får du noget med i pakken, som du ikke har brug for? Eller lever tilbehøret ikke op til dine forventninger?
For både stationære og bærbare pc'er skal du også være opmærksom på smuthuller i specifikationerne. Er der den mængde hukommelse og diskplads, du ønsker? Er det den rigtige software, der følger med?
4.500-6.500
6.000 kroner er i dag nok det bedste budget for en bærbar pc, og det også i det prislag, du finder gode stationære pc'er. For de stationære pc'er er faldgruberne:
Med bærbare pc'er er det lidt mere kompliceret. Du kan i dag finde gode tilbud omkring 6.000 kroner, men når du bevæger dig meget under den pris, skal du være ekstra opmærksom på faldgruberne:
3.000-4.500
Bærbare pc'er til under 4.000 kroner er som regel for godt til at være sandt. Det er ofte modeller med komponenter, der er beregnet til stationære pc'er, og der er også sparet på hukommelse og diskplads. Du skal ikke forvente at finde de bedste skærmtyper eller batterilevetider i dette prislag. Til gengæld kan det være en glimrende løsning, hvis du ikke forventer at skulle bruge mange timer om ugen med pc'en.
Problemet er, at de fleste af os har begrænset tålmodighed, når det gælder pc'er. Og med de billigste modeller skal du ikke forvente at kunne køre selv forholdsvis almindelige programmer uden ventetid. Hvis du er til Linux eller har god tålmodighed, så kan du imidlertid få fornøjelse ud af en bærbar pc til under 4.000 kroner, men de fleste forbrugere ender med at ærgre sig over, at de ikke brugte lidt mere.
For stationære pc'er er situationen helt anderledes. Jeg bygger selv mine pc'er fra grunden, og de to seneste systemer jeg har bygget, har kostet mellem 1.500 og 3.000 kroner. Du kan sagtens finde en spil-pc til 3.000 kroner, hvis du vel at mærke er opmærksom på, at der ikke følger noget tilbehør med. Hvis du allerede har en skærm, mus, tastatur og en ekstra Windows-licens, så er det absolut et realistisk budget.
Du kan også finde en god stationær internet-pc med Windows i dette prisleje, men igen skal du være opmærksom på, at de ofte bliver solgt uden skærm.
Når jeg bliver spurgt til råds af en ny pc-forbruger, så har de ofte set et godt tilbud på en pc til en meget lav pris. Men de ender alle med at vælge en dyrere model. Så lad os se på, hvad der lige nu (januar 2008) er et realistisk budget for en ny pc.
Langtidsholdbar brugsværdi
Du kan i dag finde bærbare pc'er helt ned til 3.000 kroner. Og i den anden ende kan du finde bærbare pc'er til over 20.000 kroner. Hvad er forskellen? I topmodellerne finder du de nyeste komponenter, og i de billigste modeller finder du komponenter, der svarer til toppen af poppen for to til tre år siden. Det betyder, at du kan forvente at få lidt flere år ud af en topmodel, før den skriger på udskiftning, end du kan med den billige model.
Det skyldes det fænomen, som i it-branchen er kendt som Moores Lov. Populært sagt siger Moores Lov, at pc-ydelsen fordobles omkring hvert halvandet år. Efter seks år vil de nyeste top-pc'er altså være 16 gange hurtigere end din seks år gamle top-model. Og springet mellem den seks år gamle superbillige pc og den nyeste top-pc kan være helt op til 64 gange kraftigere ydelse.
Hvis du køber en billig pc, skal du med andre ord nok regne med at udskifte den tidligere, end hvis du køber topmodellen.
Topmodellerne 15.000+
I den øverste prisklasse finder du pc'er, der er mere end blot et arbejds- og underholdningsredskab. For bærbare pc'er er topmodellerne dem, der eksempelvis bliver brugt til professionel videoredigering eller af forretningsfolk, som rejser og skal bruge deres bærbare pc på farten hver dag. Hvis du vil have en bærbar misundelsesværdig spilpc, så er det også i denne ende af budgettet, du skal finde dem.
For stationære pc'er taler vi om arbejdsstationer, som først og fremmest er relevante til professionelle formål. Og så er det selvfølgelig også de absolut kraftigste spilpc'er, men til spil er dine penge givet langt bedre ud i det næste prislag, hvor du i stedet kan bruge pengene på godt tilbehør som eksempelvis en stor kvalitetsskærm.
9.500-15.000
10.000 kroner er en god tommelfingerregel for den øvre grænse for et fornuftigt pc-budget, hvis du vil have en alsidig pc, som du skal bruge mange timer hver dag. Tilbehør som større skærme, software og ekstra diskplads til eksempelvis video kan øge budgettet, men det fornuftige grundsystem bør ikke koste over 10.000 kroner.
For bærbare pc'er kan der være fornuft i at gå lidt højere, hvis man har råd til det. I så fald bør man bruge pengene på modeller med lavere vægt, mere hukommelse, mere diskplads og mere strømbesparende komponenter. Eller hvis man vil bruge den bærbare pc til spil, så kan man gå efter en større skærm og et kraftigere grafikkort. Man skal blot være opmærksom på, at spildrømmene stadig er svære at forene med ægte mobilitet.
6.500-9.500
For mellem 6.000 og 9.000 kroner kan man få den nyeste teknologi og en masse software i nogle rigtigt gode systemer. Det er i dette prislag, at du finder de mest alsidige bærbare pc'er og de bedste stationære pc'er.
Faldgruberne er imidlertid, at det også er et psykologisk minefelt, som butikkerne udnytter. Når først du kan bevæget dig over 5.000 kroner, så kan du let blive overtalt til at gå lidt længere op. Så hvis 6.000 til 9.000 kroner er dit budget, skal du være ekstra opmærksom og sammenligne priser mellem forhandlere og forskellige pc-mærker og modeller.
For stationære pc'er skal du især være opmærksom på det tilbehør, du får med i prisen. Hvilken skærm og printer følger med i handlen? Får du noget med i pakken, som du ikke har brug for? Eller lever tilbehøret ikke op til dine forventninger?
For både stationære og bærbare pc'er skal du også være opmærksom på smuthuller i specifikationerne. Er der den mængde hukommelse og diskplads, du ønsker? Er det den rigtige software, der følger med?
4.500-6.500
6.000 kroner er i dag nok det bedste budget for en bærbar pc, og det også i det prislag, du finder gode stationære pc'er. For de stationære pc'er er faldgruberne:
- For lidt hukommelse.
- Dårligt grafikkort.
- For billig eller slet ingen skærm.
- Software, der ikke opfylder dine minimumskrav.
Med bærbare pc'er er det lidt mere kompliceret. Du kan i dag finde gode tilbud omkring 6.000 kroner, men når du bevæger dig meget under den pris, skal du være ekstra opmærksom på faldgruberne:
- For lidt hukommelse.
- Processor med blot én kerne.
- Desktop-processor.
- Windows Vista Home Basic i stedet for Premium.
- Ingen software.
3.000-4.500
Bærbare pc'er til under 4.000 kroner er som regel for godt til at være sandt. Det er ofte modeller med komponenter, der er beregnet til stationære pc'er, og der er også sparet på hukommelse og diskplads. Du skal ikke forvente at finde de bedste skærmtyper eller batterilevetider i dette prislag. Til gengæld kan det være en glimrende løsning, hvis du ikke forventer at skulle bruge mange timer om ugen med pc'en.
Problemet er, at de fleste af os har begrænset tålmodighed, når det gælder pc'er. Og med de billigste modeller skal du ikke forvente at kunne køre selv forholdsvis almindelige programmer uden ventetid. Hvis du er til Linux eller har god tålmodighed, så kan du imidlertid få fornøjelse ud af en bærbar pc til under 4.000 kroner, men de fleste forbrugere ender med at ærgre sig over, at de ikke brugte lidt mere.
For stationære pc'er er situationen helt anderledes. Jeg bygger selv mine pc'er fra grunden, og de to seneste systemer jeg har bygget, har kostet mellem 1.500 og 3.000 kroner. Du kan sagtens finde en spil-pc til 3.000 kroner, hvis du vel at mærke er opmærksom på, at der ikke følger noget tilbehør med. Hvis du allerede har en skærm, mus, tastatur og en ekstra Windows-licens, så er det absolut et realistisk budget.
Du kan også finde en god stationær internet-pc med Windows i dette prisleje, men igen skal du være opmærksom på, at de ofte bliver solgt uden skærm.
Abonner på:
Opslag (Atom)
