Når man som jeg bruger sin bærbare pc mindst otte timer hver eneste dag og samtidig slæber den verden rundt, så stiller det krav. Jeg er på udkig efter en ny arbejdsbærbar, og det har vist sig at være mit sværeste pc-køb nogensinde, fordi udvalget er enormt. Mine krav er:
* Vægt under 2,8 kg inklusiv batteri.
* Skærm i høj opløsning.
* Godt tastatur.
* God batterilevetid.
* 802.11n trådløst Wi-Fi.
* 2 GB RAM.
* 2 GHz Intel eller AMD processor.
* Windows Vista.
* Lækkert design.
* Budget: max. 1500 dollars.
Efterhånden har jeg indsnævret det til fem modeller og en enkelt i reserve: Dell XPS 1330, Dell Inspiron 1420, HP dv2700t, Sony Vaio CR, Lenovo Thinkpad T61. Reserven: Asus F8. Der er ingen tvivl om, at alle seks er gode køb, og det har gjort det svært at vælge, men her er et par af de tanker, jeg har gjort mig i processen. Undervejs besøgte jeg de lokale elektronikforhandlere for at prøve modellerne i praksis.
Butikkerne har dog sjældent lige netop den opsætning, som jeg er interesseret i, men alle fem modeller kan bestilles online gennem producenternes hjemmesider.
Dell XPS 1330
Lækkert design og lav vægt. Prisen er lidt højere, end for de øvrige modeller, og skærmen er 13,3 tommer i stedet for 14,1 tommer hos resten af feltet. Til gengæld føler man, at selve konstruktionen er af en højere kvalitet end eksempelvis Inspiron 1420. XPS 1330 har imidlertid en sær lille touchpad med nogle lidt løse knapper, som jeg ikke er helt solgt på.
Dell Inspiron 1420
Denne model er endnu ikke kommet til Danmark, men den er lige nu ét af de bedste køb set ud fra, hvad du får for pengene. Til gengæld føles konstruktionen billig, og den virker lidt større og mere klodset end konkurrenten fra HP. Samtidig bør man vælge skærmen med ekstra høj opløsning 1440x900 for at undgå den grynethed, som man ofte finder på mange af de billigere 14-tommer bærbare.
HP dv2700t
Dv2700t var den model, jeg først havde tænkt mig at købe, men en tur til butikken for at se den i levende live, fik mig på andre tanker. HP's Pavillion bærbare pc'er har en glatpoleret overflade både på låget og indvendigt. Den tiltrækker fingeraftryk i usædvanlig grad. Den kan dog heldigvis let gøres ren, men man skal gøre det ofte, medmindre man kan ignorere fingeraftrykkene. Samtidig giver den skinnende overflade nogle generende reflekser omkring skærmen, som kan virke distraherende. HP har også valgt at bruge denne overfladebehandling på touchpad'en. Det gør det svært at få fingeren til at glide jævnt, så det kræver lidt ekstra tilvænning.
Sony Vaio CR
Sony har lige nu noget af det bedste design. Sony har lånt lidt fra Apple og skiller sig ud med et lidt anderledes tastatur, som mange brugere nok vil stejle over, fordi det kan være lidt sværere at finde de rigtige taster, indtil man har vænnet sig til det. Til gengæld er jeg ikke imponeret over de to indbyggede læsere til hukommelseskort, hvor Sony har valgt en særskilt læser til dets eget MemoryStick-format. Har man et digitalkamera, som benytter en type kort, som ikke understøttes, er man derfor nødt til at købe en ExpressCard-kortlæser, og det virker lidt overflødigt.
Lenovo Thinkpad T61
Thinkpad er firehjulstrækkerne blandt bærbare pc'er. Er man til moderne design, så er Thinkpad ikke sagen, og det er faktisk min eneste anke imod denne model. Flere anmeldere har dog også være skuffede over batterilevetiden. Og ligesom Sony er det svært at få alle de muligheder for hukommelseskort og udvidelsesporte, som man kan ønske sig.
Tiebreakeren for mit valg bliver batteridesignet. Jeg synes, Dell har løst det mere elegant end HP på XPS 1330, mens de øvrige modeller virker lidt skrøbelige, hvis man vælger de udvidede batterier. Til gengæld falder XPS 1330 lidt uden for mit budget i den opsætning, jeg foretrækker, og skærmen er lidt mindre, end jeg er vant til. Konklusionen er, at jeg kan købe en vilkårlig af disse modeller, og blive glad. Først efter tre måneders brug, vil jeg kunne afgøre, om jeg har gjort det rigtige køb.
onsdag den 26. marts 2008
tirsdag den 18. marts 2008
Bærbar: Designfejl
Det er blevet tid til, at jeg udskifter min bærbare pc. Jeg har brugt den dagligt i mit arbejde, og det har slidt godt på den. Det har givet mig nogle erfaringer omkring design, som det er værd at være opmærksom på:
Gummifødder
Min bærbare HP Compaq blev leveret med fire gummifødder i bunden til at stabilisere pc'en, så den ikke skrider på et glat skrivebord. Det er rart, men der gik ikke mange måneder, før den første gummifod faldt af. Nu har jeg erstattet tre af de originale gummifødder med de gummidutter, man kan købe til at sætte under møbler, og de bliver siddende. Men det ser ikke for kønt ud. Så hvis du har mulighed for det, så tag et kig i bunden af pc'en, før du køber den, for at vurdere, hvor løst gummifødderne sidder.
Gummiknapper
Jeg har generelt mange dårlige erfaringer med holdbarheden af gummi. Og det gælder især gummi, som kommer i kontakt med hænderne. På min ene mus er gummiet gået i opløsning, så selvom selve musen fungerer fint, så er den ikke længere behagelig at bruge, fordi gummiet er faldet af. Heldigvis er en mus let og billig at udskifte.
Det er straks sværere på en bærbar pc. Min Compaq har to museknapper, som også er belagt med gummi. Det vil sige, efter to et halvt års intenst brug, så er der nu kun gummi på den ene. Gummiet er simpelthen faldet af. Der gik heller ikke lang tid, før gummiet begyndte at se snavset ud. Min næste bærbare bliver uden gummi på museknapperne, selvom det giver en bedre komfort. Jeg vil i stedet se på andre materialer, som kan give samme komfort, men er mere robuste end gummi.
Riller
Riller og furer i designet er med til at gøre plastikkassen mere indbydende, men de samler også støv og snavs. Det betyder ikke noget for pc'ens ydelse, men det betyder alligevel noget for den samlede brugsoplevelse, at pc'en ikke virker gammel og slidt, og det er snavs med til. Så på min næste bærbare vil jeg forsøge at undgå for mange riller og furer, som ikke tjener noget formål. Furerne i bunden af pc'en er med til at gøre den mere solid og køle indholdet. De bliver heller ikke set, så de har ingen betydning i den sammenhæng.
Hvid finish
Min Compaq er sølvgrå plastik med grå taster. Alligevel er det nok til, at jeg kan se fedt og snavs fra mine fingre og hænder, som sætter sig på tasterne og der, hvor jeg hviler håndfladerne. Det er igen med til at få pc'en til at føles ældre, end den er. Min næste pc skal helst have sorte taster, selvom de kan være lidt sværere at læse, når man skal finde de indbyggede funktionstaster, som er forskellige fra producent til producent. Jeg vil under alle omstændigheder gå langt udenom hvid, som er endnu værre end grå.
Skrøbelig mekanik
Der er meget lidt egentlig mekanik i designet af en bærbar pc, men det er ofte her, man vil opleve flest problemer med slid. Min gamle Dell, som var forgængeren for min Compaq, endte eksempelvis sine dage med hængsler, som ikke kunne holde skærmen oppe i alle vinkler. Det er producenterne blevet bedre til, men jeg vil alligevel vælge en bærbar, hvor hængslerne føles stramme og solide.
PC Card-porten er et andet svagt led. Den bruges i dag hovedsageligt til mobilmodems, men på min Compaq havde jeg problemer med den knap, der bruges til at skubbe et kort ud. Fjedermekanismen var så følsom, at knappen ofte blev udløst, når jeg bar pc'en i min taske. Samtidig var den indbyggede fjeder alt for kraftig i forhold til den mekanisme, som holdt den på plads, så til sidst kunne knappen ikke holde sig selv inde. Jeg blev nødt til at lime den fast. Min næste bærbare skal helt sikkert have en mere elegant knap, hvor jeg ikke løber ind i samme problem.
Låsen, som holder skærmen på plads, når den bærbare er klappet sammen, er en anden skrøbelig komponent. Her har min Compaq faktisk fungeret glimrende, da den har to låsepunkter, som er med til at gøre den mekanisme mere robust. Selve knappen til at udløse låsen kunne dog have været mere elegant, da kombinationen af en fjeder og noget plastik er blevet så slidt, at jeg nu af og til skal trykke et par gange for at udløse mekanismen. Mange nyere bærbare pc'en benytter slet ikke denne type lås, så det bliver interessant at se, hvor godt de holder.
Gummifødder
Min bærbare HP Compaq blev leveret med fire gummifødder i bunden til at stabilisere pc'en, så den ikke skrider på et glat skrivebord. Det er rart, men der gik ikke mange måneder, før den første gummifod faldt af. Nu har jeg erstattet tre af de originale gummifødder med de gummidutter, man kan købe til at sætte under møbler, og de bliver siddende. Men det ser ikke for kønt ud. Så hvis du har mulighed for det, så tag et kig i bunden af pc'en, før du køber den, for at vurdere, hvor løst gummifødderne sidder.
Gummiknapper
Jeg har generelt mange dårlige erfaringer med holdbarheden af gummi. Og det gælder især gummi, som kommer i kontakt med hænderne. På min ene mus er gummiet gået i opløsning, så selvom selve musen fungerer fint, så er den ikke længere behagelig at bruge, fordi gummiet er faldet af. Heldigvis er en mus let og billig at udskifte.
Det er straks sværere på en bærbar pc. Min Compaq har to museknapper, som også er belagt med gummi. Det vil sige, efter to et halvt års intenst brug, så er der nu kun gummi på den ene. Gummiet er simpelthen faldet af. Der gik heller ikke lang tid, før gummiet begyndte at se snavset ud. Min næste bærbare bliver uden gummi på museknapperne, selvom det giver en bedre komfort. Jeg vil i stedet se på andre materialer, som kan give samme komfort, men er mere robuste end gummi.
Riller
Riller og furer i designet er med til at gøre plastikkassen mere indbydende, men de samler også støv og snavs. Det betyder ikke noget for pc'ens ydelse, men det betyder alligevel noget for den samlede brugsoplevelse, at pc'en ikke virker gammel og slidt, og det er snavs med til. Så på min næste bærbare vil jeg forsøge at undgå for mange riller og furer, som ikke tjener noget formål. Furerne i bunden af pc'en er med til at gøre den mere solid og køle indholdet. De bliver heller ikke set, så de har ingen betydning i den sammenhæng.
Hvid finish
Min Compaq er sølvgrå plastik med grå taster. Alligevel er det nok til, at jeg kan se fedt og snavs fra mine fingre og hænder, som sætter sig på tasterne og der, hvor jeg hviler håndfladerne. Det er igen med til at få pc'en til at føles ældre, end den er. Min næste pc skal helst have sorte taster, selvom de kan være lidt sværere at læse, når man skal finde de indbyggede funktionstaster, som er forskellige fra producent til producent. Jeg vil under alle omstændigheder gå langt udenom hvid, som er endnu værre end grå.
Skrøbelig mekanik
Der er meget lidt egentlig mekanik i designet af en bærbar pc, men det er ofte her, man vil opleve flest problemer med slid. Min gamle Dell, som var forgængeren for min Compaq, endte eksempelvis sine dage med hængsler, som ikke kunne holde skærmen oppe i alle vinkler. Det er producenterne blevet bedre til, men jeg vil alligevel vælge en bærbar, hvor hængslerne føles stramme og solide.
PC Card-porten er et andet svagt led. Den bruges i dag hovedsageligt til mobilmodems, men på min Compaq havde jeg problemer med den knap, der bruges til at skubbe et kort ud. Fjedermekanismen var så følsom, at knappen ofte blev udløst, når jeg bar pc'en i min taske. Samtidig var den indbyggede fjeder alt for kraftig i forhold til den mekanisme, som holdt den på plads, så til sidst kunne knappen ikke holde sig selv inde. Jeg blev nødt til at lime den fast. Min næste bærbare skal helt sikkert have en mere elegant knap, hvor jeg ikke løber ind i samme problem.
Låsen, som holder skærmen på plads, når den bærbare er klappet sammen, er en anden skrøbelig komponent. Her har min Compaq faktisk fungeret glimrende, da den har to låsepunkter, som er med til at gøre den mekanisme mere robust. Selve knappen til at udløse låsen kunne dog have været mere elegant, da kombinationen af en fjeder og noget plastik er blevet så slidt, at jeg nu af og til skal trykke et par gange for at udløse mekanismen. Mange nyere bærbare pc'en benytter slet ikke denne type lås, så det bliver interessant at se, hvor godt de holder.
Abonner på:
Opslag (Atom)
