Er Blu-ray pengene værd?

Blu-ray er den næste generation af lagermedie til film og spil, som kan rumme 10 gange så meget som en DVD. Mange pc-producenter tilbyder Blu-ray-drev i deres modeller, men det koster ekstra. Så er det pengene værd?

Kvaliteten kan ses
På en moderne pc-skærm er forskellen på almindelig DVD-kvalitet og Blu-ray synlig. DVD'ens opløsning er skabt til et almindeligt standard-tv, mens Blu-ray er skabt til HDTV, som ligger tættere på de høje opløsninger, en pc-skærm kan klare.

Mindre udvalg, højere pris
Der er stadig færre udgivelser på Blu-ray end på DVD, og de nye film koster typisk 50% mere på Blu-ray. Hvis du er klar til at skifte til HDTV i din filmsamling, så kan Blu-ray-drevet i pc'en imidlertid være et godt og billigt alternativ til en Blu-ray-afspiller. Blu-ray-afspillere er dyre, og de fleste pc'er kan i dag sluttes til et tv.

Dine DVD'er dur stadig
Din DVD-samling kan afspilles på Blu-ray. Alle dine spil og film vil stadig fungere på en pc med et Blu-ray-drev.

Internettet lurer om hjørnet
Blu-ray kommer til at afløse DVD'en. Det vil ske hurtigst i de lande, hvor HDTV allerede er udbredt. Hvis HDTV ikke siger dig noget lige nu, og du ikke er typen, der insisterer på, at dit surroundsystem skal komme fra HiFi-Klubben, så er det nok for tidligt at vælge Blu-ray.

Lige nu er der ingen software eller spil, som udgives på Blu-ray, og det vil nok først begynde at ske om et par år. Samtidig begynder bredbåndsforbindelser og internetadgang at gøre det lettere at distribuere både film og software direkte fra internettet. Det ser vi allerede med mange onlinespil, hvor brugerne henter flere gigabytes i udvidelser og opdateringer fra internettet, og hvor spillets originale DVD blot er en nøgle, der giver adgang til onlineopdateringerne.

Spar pengene
Medmindre du har tænkt dig at begynde at købe dine film på Blu-ray, så er der ingen grund til at betale flere hundrede kroner ekstra for et Blu-ray-drev. Brug hellere de penge på en bedre harddisk, mere hukommelse, en printer, en ekstra mus eller ekstra software.

Når det er sagt, så er flere pc-producenter på vej til at gøre Blu-ray til standard. Så i julehandlen 2009 vil der nok slet ikke være nogen diskussion, fordi alle nyere pc'er med undtagelse af de billigste modeller vil have Blu-ray.

Myter om fladskærme

Der findes stadig mange pc-ejere, som sværger til deres gamle billedrørsskærm og ikke vil skifte den ud med en LCD-skærm, som i dag er den mest almindelige type skærm på markedet.

En stor del af mistilliden til de nye skærmtyper skyldes enten misforståelser eller dårlige erfaringer med de første modeller, der blev tilgængelige for almindelige forbrugere. Så lad os se på et par af de mest almindelige myter om LCD fladskærme.

Døde pixels
Døde pixels var et stort problem for de første LCD-skærme. En død pixel er brændt ud og vil optræde på skærmen som en klar lysprik, der ikke skifter farve og derfor forstyrrer billedet. Det var almindeligt, at en LCD-skærm havde et par døde pixels efter de første par år, da de første modeller kom på markedet. I dag har producenterne stort set fjernet problemet med bedre produktionsmetoder og test. Mange giver samtidig en garanti mod døde pixels. Personligt har jeg ikke set en død pixel på en LCD-skærm produceret inden for de sidste fem år. Konklusion: Busted!

Langsom opdatering
Især computerspillere er bange for, at de kommer til at sidde med en skærm, der ikke kan følge med, når de spiller et hæsblæsende skydespil på en LCD-skærm. I dag er opdateringshastigheden imidlertid blevet så god, at selv professionelle computerspillere (de findes skam!) er blevet set benytte LCD-skærme. I reklamer for fladskærme vil du ofte se opdateringshastigheder angivet som 2, 5, 8 eller 12 millisekunder. Mit råd er, at du først ser på de øvrige specifikationer, før du lader dig forføre af dette tal. For selvom et lavt tal er bedst, så er skarpheden, lysstyrken og tilslutningsmulighederne vigtigere end forskellen på 2 og 5 millisekunder. Konklusion: Busted!

Dårlig farvegengivelse
Den nuværende generation af LCD-paneler, som de fleste af os har råd til, har ganske rigtigt en væsentligt lavere farvedybde end billedrørsskærmene (CRT). Hvis du er 3D-animator eller professionel fotograf eller grafiker, så får du stadig bedre kvalitet for pengene med en billedrørsskærm. Til gengæld er der nye skærme på vej som eksempelvis HP's DreamColor, der er LCD-skærme med stor præcision i farvegengivelsen. Problemet på de fleste forbrugermodeller er nemlig ikke kun farvedybden, men også at du ikke kan kalibrere farverne, sådan som det er muligt på billedrørsskærme. Den almindelige amatørfotograf og typiske pc-bruger vil imidlertid ikke opleve farverne som et problem på de fleste modeller. Tværtimod vil mange opleve farverne som mere klare og skarpe end på en billedrørsskærm. Konklusion: Bekræftet.

Svære at se fra skæve vinkler
Det var på de tidlige modeller ganske rigtigt svært at se skærmen, hvis man sad lidt til siden for den. Det er stort set ikke et problem med de nye modeller, der er beregnet til at stå på et bord. Det kan stadig være et problem på bærbare pc'er. Samtidig er det stadig svært at se billedet lige klart, hvis man ikke sidder i det ideelle vandrette plan i forhold til skærmen. Hvis man står op og kigger ned, vil billedet ikke være lige så tydeligt, som hvis man sidder lige foran skærmen. Konklusion: Bekræftet, men irrelevant for de fleste.

Ujævn lysstyrke
LCD-paneler kræver en særlig lyskilde for at oplyse de enkelte pixels. Især i bærbare pc'er kan man derfor opleve, at lysstyrken ikke er jævn over hele skærmen. Typisk vil forskellen kunne ses i kanterne af skærmen. På de fleste nye LCD-skærme til bærbare pc'er i den mellemste prisklasse og til stationære skærme er forskellen så minimal, at den i praksis ikke er til at få øje på. Nyere store skærme har ofte mere end én lyskilde, og mange nye mindre skærme bruger LED-lysdioder i stedet for lysstofrør til at give en mere jævn belysning - og de bruger mindre strøm. Konklusion: Busted! (Medmindre man køber for billigt!)

Låst opløsning
De fleste LCD-skærme har en specifik anbefalet opløsning. Den spænder i dag typisk fra mellem 1024x768 til 1920x1280. I alle tilfælde er det den opløsning, hvor man får den bedste billedkvalitet. Mange skærme understøtter dog også flere lavere opløsninger, hvor billedkvaliteten er acceptabel, men man bør så vidt muligt benytte den anbefalede opløsning. Alle andre opløsninger vil være uskarpe eller forvrængede. Konklusion: Bekræftet.